Af - 15/05-14 06:00; Opdateret: 15/05-14 11:33

Purung jazz-sangerinde: ”Det er specielt at træde ind i en voksenverden”Purung jazz-sangerinde: ”Det er specielt at træde ind i en voksenverden”

På jazz-klubben 'The Standard' imponerer en teenager jazz-verdenen med massevis af udsolgte koncerter. Metroxpress fik en snak med supertalentet

storybild

Amanda Thomsen trækker fulde huse på jazzklubben 'The Standard' (Billede: privatfoto)

I februar måned debuterede den kun 16-årige Amanda Thomsen med 20 udsolgte koncerter på jazz-klubben 'The Standard'. Nu er hun tilbage med en række koncerter i maj sammen med medstifteren af jazzklubben Niels Lan Doky.

Danmarks største popsangerinde: Jeg har svært ved at slappe af
Danmarks største popsangerinde: Jeg har svært ved at slappe af

Amanda Thomsen, der til daglig går på efterskole i Nordjylland har taget lidt af et spring til de fine omgivelser på 'The Standard´:

Fyldt med jazz
Fyldt med jazz


- Det er specielt kun at være 16 år og træde ind i en voksenverden. Jazzverdenen er ikke ligefrem fyldt med teenagere, fortæller den unge sangerinde, der beskriver sig selv som ambitiøs og kreativ. Noget, der tydeligt viser sig i holdningen til sin musik:


- Det gode er, at min musik ikke afhænger af hvad billetten koster, hvem der er i lokalet, og hvor jeg synger henne. Jeg kan bedst lide, at folk er helt nulstillede, når de tager til koncert med mig. De skal bare høre det jeg kan, og det jeg udtrykker, og så kan de selv danne sig et indtryk.

Amanda Thomsen er ikke vokset op i en specielt musikalsk familie, men hun har alligevel altid haft store drømme om sang og musik. At det blev jazz var nærliggende:


- Jeg synes jazz er utrolig behagelig musik. Der er plads til, at man kan improvisere. Jeg kan rigtig godt lide at være i en balance mellem sangteknik, som jeg har fået meget undervisning i, og så det kreative hvor jeg kan improvisere, fortæller hun.


Selvom hun lader sig inspirere af forskellige kunstnere, er idoler ikke noget hun dyrker:


- Ordet idol bryder jeg mig ikke om. Det lyder så helligt, men jeg har lyttet meget til specielt Whitney Houston, lyder det fra den unge stjernespire.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx