Af - 23/01-14 06:00

Museum sælger gæsters hjemmelavede lamperMuseum sælger gæsters hjemmelavede lamper

Kunsthal Charlottenborg sætter nu de lamper, som besøgende har lavet i forbindelse med den retrospektive Superflex-udstilling, på auktion til 800 kroner stykket.

storybild

Man kan fortsat få lov at lave en lampe i samarbejde med en af medarbejderne på Kunsthal Charlottenborg. Lampeværkstedet fortsætter ind til udstillingens afslutning 31. januar. (Billede: Anders Sune Berg)

160.000 kroner.

Så mange penge regner Kunsthal Charlottenborg med at få for de 200 lamper, som besøgende på udstillingen 'Working Title: "A Retrospective Curated by Superflex"' har brugt en halv time på at lave på museet.

Det lidt mærkværdige set-up med gæster, der producerer lamper, er en del af Superflex-værket 'Copy Lights', der tidligere har været lavet på MoMA i New York.

Sagde eget navn: Nu skal de vise de pinlige værker
Sagde eget navn: Nu skal de vise de pinlige værker

Kort og godt går det ud på, at gæsterne på udstillingen har fået mulighed for at lave en lampe i samarbejde med personalet og dermed være en del af kunstværket.

Ind til videre er der blevet lavet 150 såkaldte 'Copy Lights', som lige nu er på auktion på Lauritz.com vurderet til 800 kroner stykket.

Cirke en tredjedel af pengene skal gå til Charlottenborgs udgifter til materialer, mens kunstnergruppen Superflex har bestemt, at resten af pengene skal gå til folk, som er nytænkende i forhold til copyright og internetåbenhed.

Sig jeres eget navn og bliv straffet
Sig jeres eget navn og bliv straffet

De resterende 50 lamper skal laves i løbet af udstillingens sidste ni dage, hvorefter de auktioneres væk på Charlottenborg den 31. januar.

Charlottenborgs direktør er begejstret for værket og har selv været i færd med både at lave og byde på lamperne:

- Ud over lys over køkkenbordet, får man også et minde med hjem om en udstilling, man synes, er interessant, siger Jacob Fabricius, hvis personlige favoritter er lamperne lavet med gennemsigtig papir.

Han fortæller, at gæsterne ind til videre har lavet flest Panton-lampen og Ph-lampen.

Online-auktionen slutter 31. januar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx