Af - 20/12-16 14:01; Opdateret: 23/12-16 23:10

Guide: Dans julefedtet af og fang din egen nytårstorskGuide: Dans julefedtet af og fang din egen nytårstorsk

Vi guider dig til fem fede ting, du kan lave i juleferien.

storybild

Oplev Ukendt Kunstner på The Gap i Hillerød 1. juledag. (Billede: Scanpix)

Så er det juleferie! Tid til pebernødder, dansen om juletræet og gaver. Men hvad skal ferien ellers bruges på? Vi guider til fem begivenheder i hovedstaden.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

G-g-glædelig jul!


Disneys Juleshow er en fast tradition for store som små juleaften. Skal traditionen have tvist i år, kan du tage familien under armen og slå et smut forbi Absalon, hvor folkehuset viser juleshowet på det store lærred klokken 16. Der er kaffe, kage, gløgg og te i baren, og så har du jo også mulighed for at ønske naboen god jul, inden aftenen rigtig begynder.

Få din juleboogie på


Når juleaften lakker mod enden, og de sidste flæskesvær er spist, salmerne sunget og de bløde pakker åbnet, er det fristende bare at krybe under dynen og slå mave. Men aftenen er slet ikke slut endnu! På Stengade er der julejam, og klokken tolv kommer hip-hop-julemændene DJ Cars10, ScratchMagic Mystique og Steen Rock med sprøde musikgaver, der nok skal sætte gang i dansegulvet. Der er fri entré og billig bar fra midnat til fem om morgenen.

Ukendt Kunstner takker af


Det kom som en hård mavepuster for Ukendt Kunstners fans, da det tidligere i december kom frem, at den danske hip-hop-duo stopper. I den forbindelse disker The Gap i Hillerød op med en forsinket julegave. Den 25. december holder duoen nemlig afskedsfest på diskoteket, og du kan være med for 100 kroner som entreen lyder på.

Fang nytårsfisken


Københavns Havn er kendetegnet for rent vand, og det betyder, at havnen er fyldt med fisk. Den 29. december afholdes der derfor for første gang lystfisker-folkefest, hvor du har mulighed for at fange torsken – eller torskene – til din nytårsmiddag. Der er desuden en præmie til den, der fanger den største torsk. Det er gratis at deltage, og der må kun fiskes fra Cirkelbroen til Knippelsbro. Der fiskes fra 10-16.30.

Slut året af med en spurt


Inden du skal skyde nytåret ind, har du mulighed for at slutte året af med manér ved Änglamark Nytårsløb. Der er distancer på 5, 10 eller 21,1 kilometer med start enten 9.35 eller 11.05. Der er også et børneløb på 2 kilometer. Og gem endelig ikke festtøjet til senere – der er nemlig præmier til de bedste og sjovest udklædte løbere. Efterfølgende serveres der kransekage og bobler. Løbet skydes i gang på Gunnar Nu Hansens Plads.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx