Af - 19/02-14 17:00; Opdateret: 19/02-14 17:14

Madklubbben åbner ny restaurant på fornem adresseMadklubbben åbner ny restaurant på fornem adresse

Den succesrige restaurantkæde slår dørene op for en ny restaurant på Kgs. Nytorv.

storybild

(Billede: Polfoto)

Bang & Olufsens lokaler på det eftertragtede Kgs. Nytorv får nyt liv. Den 1. april åbner Madklubben nemlig en ny restaurant, der skal være et alternativ til fastfood af dårlig kvalitet.

- Kongens Nytorv er en drømmelokation. Det kan ikke blive mere gammel København og storladent end den adresse. Derfor betyder det rigtig meget for Madklubben at kunne sætte sit stempel på bykortet lige der, siger Madklubbens pressechef Anne Mette Hancock.

Det er dog ikke en klassisk Madklubben-restaurant, der åbner. Den nye restaurant kommer til at hedde 'Grill Royal', og tanken er, at det skal være et sted, man kan få mad hurtigt.

- Grill Royal skal adskille sig fra de andre Madklubben-restauranter. For mange af dem, der spiser på Madklubben, er det selve restaurantbesøget, der er aftenens primære event. På Grill Royal forventer vi at få besøg af dem, der skal videre i teatret. Dem, der har været på shoppingtur, museum eller på familieudflugt, siger Anne Mette Hancock.

Restauranten skal være et alternativ til hurtig og dårlig fastfood.

- Folk er desværre blevet vænnet til, at hurtig mad til billige penge betyder en fesen café-club-sandwich eller en anden variant af køkkenaffald. Vi vil gerne bidrage med fastfood, der er af høj kvalitet og dermed gøre Grill Royal til det gode, sekundære indslag på folks tur rundt i byen, siger Anne Mette Hancock.

Cocktailfeberen raser i København
Cocktailfeberen raser i København

Konceptet på Grill Royal er, at man som gæst får en klassisk grøn salat med vinaigrette og friskbagt brød, når man har sat sig til bords. Derefter kan man vælge mellem tre hovedretter – steg, muslinger eller burger. Hvis man er ekstra sulten, kan man vælge mellem ti forskellige desserter.

- Menukortet er enkelt og træfsikkert, så det er muligt at lave hurtig og billig mad, siger Anne Mette Hancock.

LÆS OGSÅ: Københavnske mad-imperier opruster

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx