Af - 29/12-16 15:17

Vild nytårsfest vil kun have 'cool' gæster ind: De  tjekker din FacebookVild nytårsfest vil kun have 'cool' gæster ind: De tjekker din Facebook

Natklubberne i København får en ny udfordrer nytårsaften, når over 1.000 festglade mennesker indtager Langelinie Pavillonen til et massivt nytårsbrag. Men det er ikke helt let at komme ind.

storybild

Sidste år foregik festen på Hotel Skt. Petri. Her er det TooManyLeftHands bag pulten. Martin Nick fra dj-duoen er medarrangør af nytårsfesten. (Billede: PR-foto)

Det Kongelige Teaters Skuespilhuset. Hotel Skt. Petri. Nationalmuseet.

Festarrangørerne i CPH Finest har øje for at vælge de allermest attraktive lokaler i byen, når de inviterer til nytårsfest, og i år er ingen undtagelse, når megafesten indtager den herskabelige Langelinie Pavillion.

Her forventes mere end 1.100 mennesker at feste igennem i det, der ligner et af årets største nytårsbrag. Og netop de utraditionelle lokationer er altafgørende, når nytårsstemningen skal helt til tops.

- Folk er trætte af at feste på de samme natklubber igen og igen, og til nytår vil de gerne have en unik oplevelse, der sætter sig fast i hukommelsen og sparker det nye år i gang med manér, siger Kim Thurmann, der sammen med Martin Nick står bag festen.

Ifølge arrangørerne er der lagt hundredvis af mandetimer, blod, sved og søvnløse nætter i arbejdet med at bygge en hel natklub op fra bunden for igen at pille det hele ned, når tømmermændene har lagt sig den 1. januar.

Den store indsats betyder, at der også bliver stillet høje krav til gæsterne. Faktisk skal man godkendes for at få lov til at købe billet til festen. Kim Thurmann forklarer:

- Vi har valgt at screene folk for at opnå den bedst mulige sammensætning af mennesker. En fest bestående af 60 procent mænd skaber både dårlig stemning og er altødelæggende for festen.

Kompagnonen Martin Nick slår fast, at alle er velkomne til at sende en ansøgning, og at det langtfra kun er en type, der får lov at deltage i den eksklusive fest:

- Det gælder om at have den helt rigtige sammensætning af bordgæster, byfolk, drenge og piger.

Det er sjette år, CPH Finest afholder nytårsfest. Og nyheden om det massive brag er for længst nået til udlandet. Således forventer arrangørerne, at knap halvdelen af gæsterne er bosatte uden for landets grænser.

Billetterne koster 350 kroner – hvis man altså bliver godkendt.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Rasende megastjernes mand efter...
bt.dk
Blev ringet op af verdens største...
bt.dk
7 måneder efter skandalen: Nu har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx