Af Simon Boas - 24/10-17 22:02; Opdateret: 24/10-17 22:29

Nyt skyderi i København: Politiet er massivt til stedeNyt skyderi i København: Politiet er massivt til stede

Politiet undersøger tirsdag aften en skudepisode i København.

storybild

Politiet er massivt til stede ved Kantorparken. (Billede: Steven Knap/Droto.dk)

Var du vidne til episoden, eller har du foto eller video? Så hører BT og metroxpress meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Københavns Politi er i øjeblikket massivt til stede i Emdrup lidt uden for København, hvor man undersøger en anmeldelse om skyderi.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter

'Politiet undersøger pt. anmeldelse om skyderi i området omkring Emdrupvej,' lyder det.

Metroxpress' mand på stedet oplyser, at politiet netop har udvidet afspærringen, fordi man angiveligt har fundet patronhylstre i området. Det har politiet imidlertid ikke bekræftet endnu.

Da metroxpress tidligere tirsdag aften var i kontakt med Københavns Politi, bekræftede vagtchefen, at man var til stede i området.

»Vi er ude og undersøge et forhold i det område. Vi har fået lidt forskellige anmeldelser derude fra, men jeg kan ikke komme ind på, hvad anmeldelserne er gået på,« lød det sparsomt fra vagtchefen.

Han ønskede heller ikke at oplyse, hvor meget politi der var til stede i området.

»Men vi er mere end to patruljer derude. Vi kan ikke rigtig finde ud af, hvor det er sket,« lød det videre.

Metroxpress følger sagen...

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx