Af - 13/03-14 07:14

Hestefest får fodboldspillere til at rase: Smides væk fra banenHestefest får fodboldspillere til at rase: Smides væk fra banen

Fælledparkens fodboldspillere er vrede over, at de i august må forlade parken grundet en kommerciel poloturnering. Borgmester lover bedre planlægning næste år.

storybild

Sådan så det ud, da heste og poloryttere sidte år indtog Fælledparken. I midten af august gentager det sig - og det glæder ikke ligefrem de lokale fodboldspillere, som også frygter for banens tilstand. (Billede: Polfoto)

Fælledparkens fodboldspillere sparkes ud og må finde andre græsgange, når poloturneringen Copenhagen Polo Open i midten af august fylder de grønne enge med heste og velklædte sportsudøvere.

I alt har arrangementet konsekvens for cirka 100 planlagte fodboldkampe, som skulle spilles i Fælledparken mellem den 15. og 18. august, og som nu bliver aflyst eller flyttet. Kommunens prioritering af polo på bekostning af fodboldkampe skuffer de lokale fodboldklubber.

Her er Københavns smukkeste steder
Her er Københavns smukkeste steder

- Vi er dybt frustrerede og føler ikke, at kommunen værdsætter det store sociale og frivillige arbejde, som Fælledklubbernes mange ulønnede trænere og ledere bruger time på uge efter uge året rundt, siger Torben Friberg, formand for fælledklubberne. Han får opbakning af DBU København, som stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor kommunen prioriter et kommercielt poloarrangement over de lokale fodboldhold.

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF) er også forundret over situationen:

DHL-stafet: Løbeskade kan være arbejdsskade
DHL-stafet: Løbeskade kan være arbejdsskade

- Vi er i desperat mangel på fodboldbaner, og derfor undrer jeg mig over, at man har valgt Fælledparken til det her arrangement. Det er 2000 fodboldspillere, det går ud over, og det ærgrer mig, at man ikke har fundet et alternativ. Jeg vil opfordre til, at teknik- og miljøforvaltningen finder en løsning.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) lover, at man næste år vil forsøge at planlægge poloturneringen, så den ligger i fodboldklubbernes sommerferie. Men han understreger samtidig, at der skal være plads til forskellighed i den populære park:

Unge skal svinge lårene på Fælledparkens dansegulv
Unge skal svinge lårene på Fælledparkens dansegulv

- Jeg er glad for, at vi kan bruge Fælledparken til alt fra fodbold til 1. maj. Der skal være plads til et bredt udsnit af aktiviteter. Det betyder, at de mange forskellige brugere en gang imellem må give plads for hinanden, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx