Af - 18/09-13 06:00

Slidte folkeskoler skræmmer forældre over i privatenSlidte folkeskoler skræmmer forældre over i privaten

Mange københavnske forældre vælger folkeskolen fra, men det vil overborgmesteren gøre op med.

storybild

Alt for mange af Københavns folkeskoler er nedslidte, mener byens socialdemokrater, der derfor vil sætte flere milliarder kroner af til at renovere skoler. (Billede: Polfoto/Jens Dresling (arkiv))

Hvert fjerde københavnerbarn går i privatskole, og det er for mange, mener Socialdemokraterne.

En af grundene til, at overborgmester Frank Jensen ønsker at renovere byens folkeskoler er derfor også, at det ifølge ham kan få flere over i folkeskolen.

LÆS OGSÅ: Frank Jensen vil fikse skoler for milliarder

»Det er en klar målsætning for mig, at flere forældre vælger folkeskolen i stedet for en privatskole. Hvis forældre ser en folkeskole, der er fuldstændig slidt ned, tænker man, at undervisningen også må være af dårlig kvalitet,« forklarer den socialdemokratiske overborgmester til metroxpress.

Bedre bygninger gør det dog ikke alene, anerkender han:

»Selvfølgelig skal der også være råd til at opkvalificere lærere og forbedre undervisningen, og det er der også sat penge af til på det budget, vi lige har vedtaget for næste år,« forsikrer Frank Jensen.

LÆS OGSÅ: Antallet af privatskoler er i voldsom vækst

Københavns Kommune har i årevis forsøgt at få flere til at vælge folkeskolen, men uden held. På Frederiksberg er udviklingen til gengæld gået den anden vej.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx