Af - 08/01-15 12:50

Distortion skyder året i gang med stor rave-festDistortion skyder året i gang med stor rave-fest

Franske Bromance Records lægger senere på måneden deres Homieland Tour forbi København.

storybild

Distortion holder sammen med franske Bromance Records rave sidst i januar. (Billede: Polfoto/AP/Arkiv)

Distortion er ikke længere en fest, der kun rammer København i de lune sommermåneder. De seneste år har festivalen også disket op med en række fester i de mørke vintermåneder, og nu er Distortion klar med et industrielt rave, der rammer Amager den 30. januar.

L.O.C. overraskede alle med hemmelig koncert under Distortion
L.O.C. overraskede alle med hemmelig koncert under Distortion

Festen arrangerer de sammen med det franske pladeselskab Bromance Records, der undervejs på deres Homieland Tour lægger vejen forbi København. Hovednavnet er Brodinski, som er medstifter af pladeselskabet og Distortion-dj sidste år, og han får selskab af franske kollegaer som Guillaume Berg, Ateph Elidja, Myd og Sam Tiba. Fra dansk side tropper DJ Er Du Dum Eller Hvad og Joakim Skovbjerg også op for at fyre op under musikken.

Ravet foregår i de rå industrilokaler Bygning 5 på Prags Boulevard, der efter planen skal rives ned. De samme lokaler dannede sidste år ramme for Distortions ActionHygge-fester, hvor blandt andre Elijah Wood lagde vejen forbi.

- Vi vil præsentere Bromance i ægte warehouse-stil i de tidligere fabrikslokaler på Prags Boulevard, hvor hele aftenen er dedikeret til et skizofrent mix af tunge beats, housemusik, trap, electro og lidt technopuls, siger Mathilde Friese, Distortions kommunikationsansvarlige.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx