Af - 16/01-14 11:10

Ministerium: Metro-naboer skal genhusesMinisterium: Metro-naboer skal genhuses

Et nyt notat fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er Københavns Kommune forpligtet til at genhuse støjplagede metronaboer.

storybild

Støjen fra metrobyggepladserne kan ifølge embedslægen være skadelig for de nærmeste beboere. (Billede: Polfoto)

Selv om både overborgmester Frank Jensen (S) og Københavns Kommune kategorisk har afvist at genhuse naboer, der udsættes for voldsomme støjgener fra metrobyggeriet, er kommunen faktisk forpligtet til det. Det oplyser Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ifølge Politiken i et notat.

‘Konstaterer kommunalbestyrelsen sundhedsfare, har den pligt til at nedlægge forbud mod beboelse eller ophold samt foretage genhusning efter byfornyelseslovens regler. Tilsynsforpligtelsen er overordnet og generel og gælder således også i forhold til støj fra metrobyggeriet’, lyder det i ministeriets notat af 13. januar.

Støjende metrobyggeri: FN går ind i betændt sag
Støjende metrobyggeri: FN går ind i betændt sag

Ifølge ministeriet kan genhusningen ske midlertidigt op til 12 måneder eller permanent, og det er kommunen, der skal besluttet typen af genhusning.
Den 19. november sidste år slog embedslægen fast, at det tilsigtede døgnarbejde på op til 86 decibel ved Marmorkirken ‘kan medføre væsentlige helbredsproblemer for de berørte beboere’.

Kommunens første tilladelse til døgnarbejde ved Marmorkirken blev kendt ulovlig af Natur- og Miljøklagenævnet, men da byggeriet af metroen er alvorligt forsinket, har kommunen arbejdet intenst på at skrue en ny, revideret tilladelse til døgnarbejde sammen. Kommunen forventede før jul at kunne udstede en ny tilladelse i begyndelsen af januar, men påbuddet er forsinket, og teknik- og miljøforvaltningen bekræfter overfor Politiken, at byfornyelseslovens bestemmelser og embedslægens udtalelser er en medvirkende årsag til forsinkelsen.

Ååh nej: Kommune vil igen tillade metrobyggeri om natten
Ååh nej: Kommune vil igen tillade metrobyggeri om natten

- Embedslægen vurderer, at der er tale om nærliggende sundhedsfare for beboerne i de berørte boliger. Vi er nu i en dialog med embedslægen om forholdene omkring byggepladserne, skriver enhedschef Uffe Andreasen i en e-mail til avisen.

Og reglerne kan også påvirke andre metrobyggepladser.

Tusindvis af beboere ved byens metrobyggepladser er ramt af støj fra de udvidede arbejdstider.

Metronaboer: Politikere tier skandaler ihjel
Metronaboer: Politikere tier skandaler ihjel

Ved Nørrebroparken har naboerne i to omgange været udsat for støjende døgnarbejde, og de har løbende tilkendegivet, at det går ud over deres helbred.

- Med de her nye oplysninger er det væsentligt at få afgjort, om kommunen har levet op til sin tilsynspligt i sagen, og så er det skelsættende i forhold til naboernes mulighed for genhusning. Mens nogle naboer kan holde støjgenerne ud, har nogle af de mest udsatte behov for genhusning. Der findes desværre naboer, der har haft svære omkostninger for privatlivet, arbejdslivet og deres generelle sundhedstilstand, siger Søren Sandahl, talsmand for Foreningen af Metronaboer til Politiken.

Beboere vinder klagesag om metrobyggeri
Beboere vinder klagesag om metrobyggeri

Overborgmester Frank Jensen har ifølge Politiken ingen kommentarer til sagen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx