Af Simon Boas - 09/01-18 15:41

Politiet efterlyste mystisk hvid bil: Nu har politiet talt med førerenPolitiet efterlyste mystisk hvid bil: Nu har politiet talt med føreren

Det er fortsat uvist, hvem der efterlod et spædbarn på en bænk.

Jeppe P

Københavns Politi har været i kontakt med føreren af den hvide bil, som de efterlyste 5. januar.

Det oplyser politiet på Twitter.

'Spædbarn: Vi har nu været i kontakt med føreren af den hvide bil - og vedkommende har intet med det efterladte barn at at gøre. Så bilen er ikke længere interessant, men vi søger fortsat vidner i sagen,' lyder det.

Den omtalte bil blev efterlyst i den forgange uge, fordi den var blevet set køre tidligt samme morgen og i nærheden af det sted, som spædbarnet blev fundet.

»Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan fastslå, at bilen har noget med det efterladte spædbarn at gøre, men vi vil gerne tale med føreren af bilen, da vedkommende kan være et vigtigt vidne. Samtidig søger vi fortsat efter andre vidner, der har været i området tirsdag morgen eller i øvrigt har informationer i sagen,« sagde vicepolitiinspektør Brian Belling i den forbindelse.

Det lille spædbarn - en pige - var blot få timer gammel, da hun blev fundet af en medarbejder fra Københavns Kommune, som fandt hende grædende svøbt i et mørkegråt Ikea-tæppe på en bænk.

Da hun blev fundet, var hun i kritisk tilstand og blev hurtigt kørt til behandling på Rigshospitalet. Senere samme dag oplyste politiet, at hendes tilstand var stabil.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet udskyder rapport om Aviciis...
bt.dk
Se det første billede: Prins William...
bt.dk
Forbrugerombudsmanden advarer: Får du...
bt.dk
Dansk sangerinde skal giftes
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx