Af Kristian Dam Nygaard - 24/10-17 17:56

Kæmpe dansk sportsevent aflyst: Mø og co. kunne ikke sælge billetterKæmpe dansk sportsevent aflyst: Mø og co. kunne ikke sælge billetter

Nu trækker arrangøren i bremsen.

storybild

Mø på Northside i 2014. (Billede: Axel Schütt)

Det stort anlagte ski-og musikevent 'Copenhagen Winter Games' er blevet aflyst.

Arrangementet, der skulle have været afholdt den 3.-4. november i København med popstjerner som Mø, Phlake og Saveus som musikalske trækplastre, har ikke kunne sælge nok billetter, og derfor har man altså valgt at aflyse, oplyser Have kommunikation.»Intentionen med Copenhagen Winter Games var at skabe en verdensbegivenhed, hvor omdrejningspunktet skulle være FIS Freeski and Snowboard World Cup og OL-kvalifikationerne for skiløbere og snowboardere i disciplinen BIG Air. Samtidig skulle det sportslige kombineres med det bedste inden for musik og street food, så arrangementet ville være en decideret kulturfestival,« står der i en pressemeddelelse.

Men det var der altså ikke et stort publikum til og initiativtager Michael Fugmann må beklage:

»Det er med stor beklagelse, at vi ikke kan gennemføre arrangementet på grund af manglende billetsalg. Vi har forsøgt at skabe en ny type arrangement, som skulle forene det bedste fra sportens og kulturens verden, men vi har måttet indse, at billetsalget slet ikke er tilfredsstillende. Derfor har vi været nødt til at trække i bremsen nu og aflyse arrangementet.«

Folk der har købt billet til arrangementet, skal henvende sig direkte til info@copenhagenwintergames.com.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx