Af - 03/12-13 06:00

Kultur-julekalender skal samle NørrebroKultur-julekalender skal samle Nørrebro

En oplevelse hver dag op til jul skal samle beboerne på tværs af etnicitet og alder.

storybild

Sidste december kunne Nørrebros beboere og andre interesserede blandt andet dyste i fodboldspillet FIFA. (Billede: Rasmus Bruun)

24 oplevelser på 24 dage.

Sådan lyder tilbuddet på Nørrebro i december, hvor man blandt andet kan få en rundvisning på metroens byggeplads og smage de lokale øl gratis på Nørrebro Bryghus.

Det skal være med til at samle beboerne på Nørrebro:

- Vi har prøvet at lave en lidt anderledes julegave til beboerne på Nørrebro, hvor der er noget for alle på tværs af køn, alder og etnicitet, fordi der er så mange forskellige mennesker her, siger eventkoordinator Aziz Jonas Stjernholk El Hamoumi.

Det er KulturSkaberne, der står bag kultur-julekalenderen, hvor langt størstedelen af arrangementer er gratis.

Hashrygende unge lukker Folkets Café
Hashrygende unge lukker Folkets Café

- Folk bruger mange penge i december, så derfor er det helt perfekt, at man kan få nogle gratis oplevelser her, siger Aziz Jonas Stjernholk El Hamoumi og forklarer, at arrangementer er gratis, fordi de enkelte arrangører selv finansierer dem.

Det er tredje år, at '24 dage med kultur' kører. Sidste år deltog samlet set et par 1.000, hvor af en del var beboere med anden etnisk baggrund:

- Der er mange, der har deltaget de sidste par år. Det er en anden måde at få folk til at tage imod julen. De fleste herude er glade for julestemningen lige meget etnicitet og trosretning, siger Aziz Jonas Stjernholk El Hamoumi.

Han forventer, at endnu flere vil deltage i år:

- Det er noget, folk har fået øjnene op for.

Man er også velkommen til at deltage i arrangementerne, selvom man ikke bor på Nørrebro.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx