Af - 30/09-13 10:00

Disse danskere gider ikke motion med andre end sig selvDisse danskere gider ikke motion med andre end sig selv

Ny rapport sætter en tyk streg under, at københavnerne i stigende grad dyrker idræt uden om foreninger. Politikerne er klar til at prioritere anderledes.

storybild

Foreningerne får penge til idræt, men mange københavnere vil gerne dyrke motion alene. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Det er især idrætsforeninger, der står forrest, når kommunen uddeler penge til breddeidrætten. Men langt de fleste københavnere vil hellere dyrke sport på egen hånd eller i private fitnesscentre. Det viser en rapport om københavnernes kulturvaner fra kommunens kultur- og fritidsforvaltning, som nu får flere politikere til at overveje, om man bør omfordele satsningen på idrætsområdet.

- Det er ofte foreninger og etablerede organisationer, som søger om støtte og bedre forhold. Men det er jo tydeligt at se, at den uorganiserede idræt fylder meget. Det er vigtigt, at vi får givet dem en stemme i debatten, så de ikke bliver overset, siger medlem i Borgerrepræsentationen Peter Thiele (SF)

Også Dansk Folkepartis Birthe Skaarup slår fast, at de uorganiserede idrætsformer skal have bedre forhold.

- Foreningsidrætten skal selvfølgelig fortsat støttes, men vi skal også se på tingene med en realitetssans og måske prioritere lidt anderledes. Jeg synes eksempelvis, det er vigtigt med løbestier, der er oplyste og bedre muligheder for at dyrke vandidræt i havnen, siger hun.

Efter flere års satsning på at forbedre idrætshaller er kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) også klar til at satse mere på den idræt, som sker på privat initiativ:

- Jeg tror på den uorganiserede idræt. Vi skal have områder, hvor man næsten tvinges til at bevæge sig eller i hvert fald opfordres til det. Det kan være flere boldbure eller aktive legepladser, men også helt almindelige løbestier.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
Rasende megastjernes mand efter...
bt.dk
DF-top: Messerschmidt vil gøre...
bt.dk
Weinstein kan løslades med en fodlænke
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx