Af - 26/01-15 09:34

Flere spulevogne sættes ind mod portpissereFlere spulevogne sættes ind mod portpissere

Fra marts får Københavns Kommune to ekstra spulevogne, der skal vaske tis, opkast og affald væk fra porte og gader i Indre By.

storybild

I flere gader i Pisserenden i Indre By er kælderskakter og døre skærmet af med barrikader, der skal beskytte mod nattelivets porttisseri og opkast. (Billede: NA)

Portpisserne får kamp til stregen i Indre By. Københavns Kommune opruster nu indsatsen mod de pøle af tis og den medfølgende stank, der ofte hænger ved efter et livligt natteliv i store dele af byen, og sætter nu yderligere to spulevogne på gaden, som kan vaske porte og gader rene efter nattens udskejelser.

Som metroxpress tidligere har beskrevet, har både beboere og erhvervsdrivende i især Indre By været plaget af, at festglade gæster i området tisser i både porte og trappeskakter.

Urin, opkast og glasskår - en nat i Pisserenden i ord og billeder
Urin, opkast og glasskår - en nat i Pisserenden i ord og billeder

Teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune afsatte for nylig tre millioner kroner til en øget renholdelsesindsats i byen. 2,5 af de millioner går til de to nye spulevogne, som skal supplere den ene vogn, der i dag kun kan spule cirka en fjerdedel af Indre By ren. Nu er vognene på vej og forventes på gaden til marts, og den besked fik i weekenden hundredevis af københavnere til at vendle tomlen i vejret på Facebook, men det fik også flere til at efterlyse flere offentlige toiletter, så tissetrængende borgere får et reelt alternativ til porte og trapper. Det behov er teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL.) klar til at afhjælpe.

Politi: Festen rykker ud på gaden - i hele byen
Politi: Festen rykker ud på gaden - i hele byen

- Vores spulevogne er gode efter skaden er sket, og der er brug for dem. Men der er også brug for flere toiletter, så beboere i København ikke generes af urinstanken, skriver Morten Kabell i en mail til metroxpress.

- Heldigvis er de på vej. Vi har netop åbnet et flot, bemandet toilet på Nørreport Station, og vi har sat penge af til syv nye toiletter i København. Sammen med spulevognene skal de gøre en forskel for københavnerne, tilføjer han.

Politi: Festen rykker ud på gaden - i hele byen
Politi: Festen rykker ud på gaden - i hele byen

Ud over de 2,5 millioner kroner til to nye spulevogne har teknik- og miljøudvalget afsat en halv million kroner til at styrke dialogen med byens mange arrangører af koncerter og events, som fører affald i gaderne med sig.

Politi: Festen rykker ud på gaden - i hele byen
Politi: Festen rykker ud på gaden - i hele byen

Lørdag viste Københavns Kommune en af de to nye vogne frem i et tweet til københavnerne:


LÆS OGSÅ: Politiker: Skal København være en partyby eller stillezone?

LÆS OGSÅ: Barkonge: Frygter vi er på vej mod systematisk hetz

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx