Af - 18/02-14 13:36

Torvehallerne åbner billigt onsdagsmarkedTorvehallerne åbner billigt onsdagsmarked

Torvehallerne vil nu forsøge sig med stalddørssalg, der skulle blive billigere end de andre stader.

storybild

(Billede: Thomas Steen Sørensen/ PR-foto)

Torvehallerne er blevet kritieret for, at mangle små, lokale producenter til at gøre de enormt populære haller til mere torvehalsagtige.

Det gør Torvehallerne nu noget ved. Fra onsdag den 7. maj og alle onsdage frem til den 24. september bliver der derfor plads til 12 små producenter udenfor. Man kan normalt kun leje en stade i Torvehallerne i længere tid af gangen, men de små stader kan lejes for en enkelt dag af gangen for 400 kroner.

- Onsdagsmarkedet er et marked, hvor små producenter af alt fra blommemarmelade til valnøddesnaps kan blive en del af Torvehallerne. Vi ønsker med onsdagsmarkedet at skabe fornemmelsen af stalddørssalg midt i København – et foranderligt marked med nye stader hver onsdag, siger Torvehalschef Jeppe Ulrich til AOK.

Hvis man bager verdens bedste kokosmarkroner, knækbrød eller laver noget helt tredje, og har mod på at forsøge sig som stadeholder, kan man ansøge Torvehallerne om en onsdagsplads. Får man en plads får man 10 overdækkede kvadratmeter at sælge fra.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx