20/09-13 20:02

Konservativ nedtur truer på FrederiksbergKonservativ nedtur truer på Frederiksberg

De konservative vælgere svigter partiet, der står til at miste over 13 procent af stemmerne, viser ny måling.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det Konservative Folkeparti og borgmester Jørgen Glenthøj ville indkassere et rekorddårligt valg, hvis der var valg til kommunalbestyrelsen i dag.

Partiet ville kun få opbakning fra 26 procent af vælgerne mod 39,7 procent ved sidste kommunalvalg.

Det viser en ny meningsmåling, som Jysk Analyse har foretaget blandt vælgerne på Frederiksberg for TV2 Lorry.

Mens De Konservative går kraftigt tilbage, er der stor fremgang til Det Radikale Venstre, der får fordoblet sit stemmetal i forhold til valget i 2009.

Venstre går også frem, og så tyder meningsmålingen på, at både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti for første gang vil få plads i kommunalbestyrelsen.

I rød blok står Socialdemokraterne til at få omkring 19 procent af stemmerne, og partiet holder dermed stemmetallet fra sidst. SF må til gengæld regne med at afgive stemmer til Enhedslisten, viser TV2 Lorrys måling.

- En tredjedel af vælgerne har stadig ikke bestemt sig, så vi må ud og overbevise dem om de gode resultater, vi har opnået, og så håber vi, at de kvitterer på valgdagen, siger den konservative borgmester til tv-stationen.

Partiet har haft borgmesterposten på Frederiksberg i 104 år, og Jørgen Glenthøj er nummer ni i rækken. Men hvis meningsmålingen holder stik, så vil de radikale få det afgørende stemmer ved valget 19. november.

- Hvis tallene i meningsmålingen holder, så vil De Radikale holde nøglerne til borgmesterkontoret på Frederiksberg, siger valgforsker Robert Klemmensen til TV2 Lorry.

De Radikale er i valgforbund med De Konservative, Venstre og Liberal Alliance. De fire partier har aftalt at pege på borgmesterkandidaten fra det parti, der får flest stemmer.

Men holder meningsmålingen stik, så kan den radikale borgmesterkandidat Morten Jung selv blive borgmester med røde stemmer, hvis han vil. En mulighed, som han dog afviser, som det ser ud i dag.

- Jeg synes, det vil være uhæderligt over for vælgerne, hvis vi skifter hest i vadestedet, siger Morten Jung til TV2 Lorry.

/ritzau/


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Casper endte med at være afhængig af...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Efterforskere: MH17 blev skudt ned af...
bt.dk
DMI: Så længe fortsætter varmebølgen
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx