Af - 04/02-14 10:20

Zoo skal have en ny dyreunge: Hvad er det for et dyr?Zoo skal have en ny dyreunge: Hvad er det for et dyr?

En ny dyreunge er på vej til Københavns zoologiske have, men dyrepasserne vil endnu ikke løfte sløret for, hvilket dyr der er tale om.

storybild

Gættelegen er i gang, og der gives mange bud på, hvilket dyr der gemmer sig på denne scanning. (Billede: Zoologisk Have/Facebook)

Zoologisk Have skal have en lille ny. Men hvilken en af den gamle haves mange dyrefamilier, der venter sig, holder dyrepasserne hemmeligt lidt endnu. På Zoo’s Facebook-side bliver der gættet på alt fra tasmansk djævel til okapi, næsehorn, abe og ulv.

Vicedirektør og videnskabelig direktør i Zoo Bengt Holst vil intet røbe, men er ‘overbevist om, at mange nok vil komme tæt på’.

Bør elefanterne slippes fri fra Zoologisk Have?
Bør elefanterne slippes fri fra Zoologisk Have?

- Man kan ikke se så meget endnu. I fosterstadiet ligner vi alle hinanden meget, siger Bengt Holst.

Og den er god nok, tilføjer han. Det er den sorte plet i den grå masse, man skal kigge efter på scanningsbilledet.

Det er ikke første gang, at Zoo inddrager publikum i familieforøgelser. Sidste år satte haven et webcam op hos elefanterne, da der var en lille ny på vej, så publikum kunne se fødslen, når den gik i gang.

Zoo slår rekord med historisk høje besøgstal
Zoo slår rekord med historisk høje besøgstal

- Folk følger med, og det er dejligt at vi kan involvere dem. Det her er en del af fortællingen og livsforløbet i Zoo - ventetiden og den ændrede adfærd, det medfører hos dyrene. Det er altid livsbekræftende at se de små unger lege, og spændende at se, hvor forskellig adfærden omkring de små er. Nogle dyr bærer dem i en pung på maven, andre lader dem tumle rundt, siger Bengt Holst.

Pletten på scanningsbilledet er ikke den eneste forøgelse til Zoo-familien. I sidste uge blev en ny lamaunge født i Børnezoo og er allerede ude at lege i anlægget.



LÆS OGSÅ: Elefantunger i Zoologisk Have dør som fluer

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx