Af - 01/01-14 14:18; Opdateret: 01/01-14 16:19

Ny akutlinje beder syge ringe tilbage senereNy akutlinje beder syge ringe tilbage senere

Region Hovedstadens nye akuttelefon 1813 oplever store problemer og kan ikke tage imod alle opkald. Flere sygeplejersker kaldes på vagt.

storybild

Dennye akutlinje 1813, der ved midnat afløste Lægevagten, har store problemer med ventetid på telefonen. (Billede: Polfoto)

Den nye akuttelefon i Region Hovedstaden, som ved midnat afløste den gamle vagtlægeordning, har fået en kaotisk start. En stor del af opkaldene til 1813 bliver afvist med en indspillet besked:

- Du har ringet 1813. Alle telefonlinjer er optagede, og der kan ikke stå flere i kø. Du bedes ringe igen senere.

Københavnere risikerer at stå uden lægevagt
Københavnere risikerer at stå uden lægevagt

Region Hovedstaden er ikke vendt tilbage på Metroxpress’ henvendelser, men i en pressemeddelelse siger koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling:

- Vi kan konstatere, at borgerne i høj grad har forstået budskabet om, at man skal ringe til 1813, før man møder op på en akutmodtagelse eller klinik. Og vi må erkende, at vi nok har undervurderet effekten af oplysningskampagnen.

Yngre Læger: Arbejdspres rammer patienter
Yngre Læger: Arbejdspres rammer patienter

Han siger i meddelelsen, at der er tale om særlig nytårstravlhed, og at den samlede ventetid på akuthjælp lige nu er lavere end sidste år, hvor folk oplevede at vente på akutmodtagelser i op til 10 timer.

- Selv om den samlede ventetid er lavere, er det frustrerende for folk ikke at kunne komme igennem med det samme. Derfor vil vi med det samme se på, hvordan og hvornår vi kan få udvidet vores tekniske kapacitet. Og vi har allerede i dag kaldt ekstra sygeplejersker ind, da det er her, vi oplever den største pukkel. På lægeområdet er der også travlhed, men vores behov på den traditionelle lægevagtsfunktion er faktisk dækket tilstrækkeligt ind. Det er ventetiden på 1813, der lige nu skaber den største pukkel, siger Svend Hartling i pressemeddelelsen.

Unge læger i protest: Er der en læge til stede?
Unge læger i protest: Er der en læge til stede?

Den nye akutlinje, som debuterede ved årsskiftet i nat, indebærer blandt andet, at alle skal ringe, inden de kan møde op i akutmodtagelsen. Telefonen besvares først af en sygeplejerske, som vurderer om borgeren skal tale med en læge eller møde op på en akutklinik.

Region Hovedstaden er den næstsidste region i Danmark til at indføre telefonisk visitering, og ordningen har skabt stor splid mellem læger og akutberedskab, da lægerne mener, at de ikke er blevet taget med på råd.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx