Af - 28/08-14 12:42

Guide: Årets pride bliver den hidtil størsteGuide: Årets pride bliver den hidtil største

Vi er nået langt, men der er stadig meget at kæmpe for, lyder det fra Copenhagen Pride.

storybild

Sidste år deltog rekordmange i Copenhagen Pride Parade, og meget tyder på, at paraden bliver mindst lige så stor i år. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Glimmer, pailletter og massevis af regnbueflag indtager byen på lørdag, når den årlige Copenhagen Pride Parade svinger gennem byen. Men allerede i dag åbner Pride-ugen på Rådhuspladsen, og det er med sit hidtil største program.

Med en nyindviet Regnbueplads til at feste på, busser, kiosker og restauranter der flager med den regnbuefarvede vimpel, taler i prideugen af både statsminister og overborgmester samt en ny lov, der gør det lettere for transkønnede at få juridisk kønsskifte, viser der sig en stor opbakning til Priden og deres kamp. Og det er en fantastisk støtte, men det betyder ikke, at der ikke er mere at kæmpe for, siger Thomas Rasmussen, kommunikationschef i Copenhagen Pride.

Homo-parade får kæmpe skralde-regning
Homo-parade får kæmpe skralde-regning

- Selv hvis vi satte os ned og sagde, at vi er kommet langt nok herhjemme, så er der stadig 70 lande rundt om i verden, hvor det er kriminelt at være homoseksuel, og nogle steder hvor det straffes med dødsstraf. Det vil altid være en grund for os til at gå på gaden og kæmpe. Men når det er sagt, så er der stadig meget at kæmpe for herhjemme, siger han og peger på, at cirka 50 procent af LGBT-samfundet endnu ikke er sprunget ud på deres arbejdsplads.

København får endelig sin Regnbueplads
København får endelig sin Regnbueplads

Sidste år deltog 20.000 mennesker i paraden, mens i omegnen af 100.000 så til langs ruten. Meget tyder på, at årets fest bliver lige så stor. I hvert fald er paraden fyldt helt op og lukket for tilmeldinger.

Priden er skudt i gang og varer resten af ugen.

Det skal du opleve i Pride-ugen

Torsdag klokken 18.30-23
Dans under regnbuen på Rådhuspladsen

Fremadstormende musikere fra det danske LGBT-miljø går på scenen med blandt andre engelske Patrick Wolf og svenske Jay-Jay Johanson og skruer op for live-musikken.

Fredag klokken 14-18
Børnenes dag på Regnbuepladsen

Hele regnbuefamilien er inviteret med til børneeftermiddag på Regnbuepladsen med blandt andet hoppeborg, ansigtsmaling, højtlæsning af ‘regnbue-børnebøger’.

Fredag klokken 18.00
Drag Night på Rådhuspladsen

Queens fra hele verden går på scenen til årets Drag Night, der i år indledes med Drag Bingo, hvor Vesterbro Drag-udlejningsservice indtager værtsrollen. Arrangørerne lover både flotte præmier og gode grin.

Lørdag klokken 13
Copenhagen Pride Parade

Lørdag står den på glimmer, glamour og gadefest, når pride paraden går gennem byen og årets laks traditonen tro også skal kåres. Paraden går fra Frederiksberg Rådhusplads, ad Allégade og videre ad Vesterbrogade til Københavns Rådhusplads.

Lørdag klokken 22-05
Afterparty i Pumpehuset

Efter parade og fest på Rådhuspladsen, står den på afterparty med et line up, der både byder på Rosa Lux og Glitter Boys samt den tyske drag-imitator Conchita 4711, der giver den som årets Eurovision-vinder Conchita Wurst.

data-show-border="false">

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx