Af - 21/05-14 15:03; Opdateret: 23/05-14 09:19

Vesterbro-problemer løses i falsk retsdramaVesterbro-problemer løses i falsk retsdrama

Beboere og socialt udsatte brugere på byens væresteder har længe kæmpet om pladsen på Vesterbro. Nu mødes de i en fiktiv retssag.

storybild

Istedgade på Vesterbro er et af de steder, hvor borgere og brugere ikke altid kommer godt ud af det med hinanden. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Fronterne har længe været trukket hårdt op på Vesterbro, hvor hipstere, socialt udsatte og børnefamilier kæmper om pladsen. Nu mødes de i en fiktiv retssag under overskriften ‘Fri Process’ for at finde ud af, hvordan de alle kan leve side om side.

Den alternative høring er inspireret af et 10 år gammelt koncept, som blev brugt under normaliseringsprocessen på Christiania, hvor urobetjentene og pushere til sidst sad sammen til bords i dialog, forklarer Jan Lilliendahl Larsen fra netværket Supertanker, som er med til at arrangere høringen.

I den fiktive retssag er indkaldt syv vidner, der hver især færdes eller bor på Vesterbro. Vi har talt med tre af dem:

Beboeren
Martin Petersen, har boet på Indre Vesterbro siden 1987.

- Som beboer er den største udfordring nu at navigere i mit eget lokalmiljø. Fixerummet har fået narkomanerne indenfor, men det har givet en stor koncentration af narkomaner og fået pusherne ud på gaden, og der sælges der åbenlyst heroin på gaden. Fixerum er vigtige og gode, men de skal også være i andre bydele, så vi ikke får et narkocentrum her. Jeg bor her, fordi jeg kan lide, at der er plads til alle. Men problemerne er blevet mere aggressive de seneste år.

Den sociale vært
Jakob Hjuler Tamsmark, Forstander Settlementet på Vesterbro

- De sociale væresteder har svært ved at være her. Vi oplever et stadig større pres fra naboerne, der klager over gener fra brugerne på værestederne. Samtidig stiger huslejen, så frivillige organisationer får svært ved at være her. Udviklingen er sket i takt med, at der de seneste 10 års tid er kommet flere ressourcestærke borgere til og er blevet længere imellem de socialt udsatte. Mange udsatte borgere oplever, at de skubbes ud af deres eget nabolag.

Forskeren
Henrik Gutzon Larsen, lektor i kulturgeografi ved Lunds Universitet og beboer på Vesterbro siden 1993

- Det specielle ved Vesterbro er, at der bor en veluddannet middelklasse i bygningerne, mens der færdes narkomaner og prostituerede på gaden. Der har altid været konflikter på Vesterbro, men de er blevet mere tydelige og alvorlige de seneste år. Det offentlige rum tilhører alle, ikke kun dem, der bor i husene. Nogle mener, det er på tide at flytte fixerum og væresteder til andre bydele, men vi løser ikke problemerne ved at skubbe dem væk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx