Af - 22/01-15 09:48; Opdateret: 22/01-15 10:26

Vestre Fængsel erkender: Nye vinduer er ikke flugtsikreVestre Fængsel erkender: Nye vinduer er ikke flugtsikre

Det er lykkedes en indsat i Vestre Fængsel at pille en hel vinduesramme ud og slippe ud gennem fængslets nyligt udskiftede panserglas-vinduer.

storybild

Den indsatte forsøgte at flygte ud gennem vinduet fra fjerde sal i Vestre Fængsel. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Træ er porøst og derfor ikke det bedste materiale til flugtsikring. Den erfaring har Københavns Fængsler nu gjort sig.

Samtlige Vestre Fængsels vinduer er de seneste par år løbende blevet udskiftet med nye af sikkerhedsglas, og i den forbindelse valgte man at fjerne de velkendte tremmer, da man mente, at de var unødvendige, når der nu netop var panserglas i stedet. Det erfarer Ekstra Bladet.

Net skal stoppe regnen af mobiltelefoner i fængsler
Net skal stoppe regnen af mobiltelefoner i fængsler

Men vinduesrammen, hvori det nye panserglas sidder, er lavet af træ, som lader sig ødelægge, så vinduet kan fjernes. Og det var ifølge avisen hvad der skete, da en 17-årig sent om aftenen den 12. januar forsøgte at flygte fra Vestre Fængsels ungdomsafdeling.

Den 17-årige var anbragt på fjerde sal, og efter at have pillet vinduet ud, forsøgte han at fire sig ned ved hjælp af en ledning. Men han mistede grebet og faldt i stedet godt 15 meter ned og brækkede knogler i både ben og ryg.

DSB udskyder nedrivning af Olsen-Banden-bygning
DSB udskyder nedrivning af Olsen-Banden-bygning

Tillidsmand for personalet i Københavns Fængsler David Jensen bekræfter oplysningerne til Ekstra Bladet og fortæller samtidig, at personalet hver aften skal tjekke samtlige vinduer, før de indsatte låses inde for natten. Han siger også, at det ikke er eneste tilfælde, hvor fanger har forsøgt at ødelægge vinduesrammerne.

- Mig bekendt har vi opdaget det et par gange, siger tillidsmanden.

34 kilo narko giver 12 år til tidligere bandemedlem
34 kilo narko giver 12 år til tidligere bandemedlem

Ina Eliasen, direktør for Kriminalforsorgen København og Nordsjælland erkender, at trærammerne ikke er sikre nok.

- Vi vurderer løbende sikkerhedssituationen i vores huse. I forbindelse med flugtforsøget har vi kigget på sagen, og det er korrekt, at det er lykkedes ham at fjerne eller beskadige træværket. Og derfor er det nu planen, at trærammen skal sikres yderligere, siger hun til Ekstra Bladet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx