Af - 25/03-14 08:37; Opdateret: 25/03-14 10:17

Private københavnere vil tjene penge på EurovisionPrivate københavnere vil tjene penge på Eurovision

Flere private københavnere lejer deres hjem ud under Eurovision Song Contest. Og priserne skrues op under sangfesten.

storybild

Det er den 21-årige Basim, der skal repræsentere Danmark, når det store Eurovision i maj afholdes i København. (Billede: Polfoto)

Når Eurovision rammer København fra den 6. maj, bliver byen befolket af Melodi Grand Prix-fans fra nær og fjern, og de har nu fået nye steder at overnatte. Københavnerne lejer nemlig i stor stil deres private boliger ud til gæsterne.

Basims vindersang i fare: Bryder den Eurovision-reglerne?
Basims vindersang i fare: Bryder den Eurovision-reglerne?

På sitet Airbnb, der formidler udlejning af private hjem, kommer der nye udlejere til hver dag, fortæller Aja Guldhammer, der er nordisk countrymanager for Airbnb

- Vi har rigtig stor vækst lige nu, og det tror jeg helt sikkert skyldes Melodi Grand Prix. For der er altid mange, der gerne vil leje ud, når der er store events i byen, siger hun. Sitet rundede for nylig 6.000 udlejere i København. Til sammenligning var der 4200 i juni sidste år.

Venstre siger nej til millionudvidelse af Eurovision
Venstre siger nej til millionudvidelse af Eurovision

Men de gæstfrie københavnere ved også godt, hvad de skal tage for at leje deres senge ud. En stikprøve, metroxpress har foretaget, viser, at de private udlejere ligesom mange hoteller skruer prisen i vejret i den uge, der er Melodi Grand Prix. Typisk er priserne i omegnen af 50 procent højere end i ugerne efter, men nogle udlejere har endda flerdoblet prisen. Men det er ikke noget Airbnb blandet sig i, siger Aja Guldhammer.

Bookmaker tror ikke på Basim som Eurovision-vinder
Bookmaker tror ikke på Basim som Eurovision-vinder

- Udlejerne bestemmer selv prisen, og de gør det som regel ud fra de priser, andre har sat på lignende lejligheder, siger hun.

De mange nye udlejere svækker dog ikke hovedstadens hoteller, som er tæt på at melde alt udsolgt i dagene omkring Eurovision.

Ny Grand prix-krise: Alle billetter annulleres
Ny Grand prix-krise: Alle billetter annulleres

- Det har ikke haft en mærkbar effekt, og faktisk tror jeg, at Airbnb er en fordel, for det trækker flere turister til byen, som eksempelvis bruger penge på vores restauranter. Samtidig spreder de ordet om København som en god by, og det kan give flere overnatninger på vores hoteller, siger direktør i Horesta, Katia K. Østergaard.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx