Af - 01/06-17 10:25; Opdateret: 01/06-17 14:01

Før og efter: Sådan ser Nørrebro ud efter DistortionFør og efter: Sådan ser Nørrebro ud efter Distortion

Næstefter tis og støjgener er skrald i gaderne en af de ting, som diskuteres ofte og heftigt i forbindelse med den Københavnske gadefest Distortion. Men hvordan ser det ud dagen derpå?

storybild

Distortion 2017 bliver afholdt fra onsdag den 31. maj til søndag den 4. juni. Første dag bliver festen afholdt i Nørrebros gader. (Billede: ida Marie Odgaard)

Onsdag blev årets Distortion skudt i gang på Nørrebro i København. Gaderne var fyldt med tusindevis af festglade mennesker og det satte sine tydelige spor med skrald, nedtrampede dåser, pizzabakker og cigaretskodder, da festen sluttede.

Politiet anholder 20 personer i forbindelse med Distortion
Politiet anholder 20 personer i forbindelse med Distortion

Festerne fordeler sig over flere dage i bydelene Nørrebro, Vesterbro, Rådhuspladsen og Refshaleøen og kører fra eftermiddag og frem til 22.00 aften, hvor oprydningsarbejdet går i gang.

Og netop oprydningen efter Distortion er en af de ting, som festivalen selv gør meget ud af. Blandt andet har de 'ansat' pantsamlere med grønne veste, som går rundt og samler brugte dåser og flasker sammen.

Her er Jacob Ditzels ultimative guide til Distortion
Her er Jacob Ditzels ultimative guide til Distortion

Derudover har de et samarbejde med Københavns Kommune om at rengøre gaderne med både feje- og spulevogne, som natten igennem rydder gaderne for spor af festen. Ambitionen er, at der skal være rent i gaderne klokken 8.00, når folk begynder at tage på job.

Men hvor godt fungerer oprydningen så? Bedøm selv ud fra billederne herunder, som viser fotos fra forskellige steder på Nørrebro onsdag, lige efter festen sluttede og igen tidligt torsdag morgen.

Her ses Skt. Hans Torv onsdag aften kort efter festen sluttede.

Og her ses samme gade omkring klokken 7.30 torsdag morgen

Onsdag aften var gaderne fyldt med nedtrampede dåser og øl-emballage.

Men næste morgen mindre end ti timer senere er der ikke meget fest at spore.

Særligt ved Elmegade flød det med poser og skrald ude foran en butiksfacade.

Næste morgen er der kun et par plastposer tilbage.

Masser af mennesker og skrald på Nørrebrogade onsdag omkring klokken 23.00

Torsdag morgen omkring klokken 7.15 begynder beboerne på Nørrebro så småt at tage på job, og her er det meste af skraldet væk.

Nørrebrogade var helt spærret af onsdag aften, mens tusindevis af festglade mennesker dansede og hyggede sig.

Og få timer senere er det morgentrafikken, der flyder i den lange gade i stedet for skrald.

LÆS OGSÅ: Dansk festival giver 'godt råd' - men du kan blive straffet for at følge det

LÆS OGSÅ: Fem fede fester til Distortion onsdag

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx