Af - 24/09-13 10:00

Radikal vil fjerne dansk kejserindeRadikal vil fjerne dansk kejserinde

Kejserinde Dagmar er en betydningsfuld person i danmarkshistorien, men da hendes mand var en tyran, bør hun ikke have en buste og mindeplads på Frederiksberg, mener radikal.

storybild

I knap 78 år lå kejserinde Dagmar i en sarkofag i Roskilde Domkirke, inden hun i 2006 blev stedt til hvile ved siden af sin mand, zar Alexander III, i Sankt Petersborg. (Billede: Agersten Kim,,,freelance)

Kejserinde Dagmars Plads ved Frederiksberg skal have nyt navn, og busten med den allersidste kronede russer skal pilles ned. I hvert fald hvis det står til David Zepernick fra de Radikale, som stiller op til kommunalvalget på Frederiksberg.

- Pladsen og busten er et udtryk for en vis historieløshed og en ubegrundet nationalromantisk forestilling. Hun var mor til den sidste russiske kejser, men altså også gift med en af samtidens værste despoter, som tyranniserede og dræbte sit folk, siger han.

Den danske prinsesse og senere kejserinde fik sin plads på Frederiksberg i 2006, da hun blev genbegravet i Sankt Petersborg. Dengang tog kongehuset kontakt til kommunen og foreslog dem at navngive pladsen efter Dagmar. Men David Zepernick vil nu ændre navnet til Anders Lassens Plads:

- Han var den højest dekorerede dansker under 2. verdenskrig, og han stod for kampen mod det onde. Alternativt kan vi udskrive en konkurrence om, hvad pladsen skal hedde.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx