13/09-13 17:48; Opdateret: 13/09-13 18:08

Postkontor udsat for røveriPostkontor udsat for røveri

En maskeret røver tog flugten på en rød damecykel fredag eftermiddag.

storybild

(Billede: Google Maps)

En maskeret mand trængte fredag eftermiddag ved 17-tiden ind i et postkontor i Lyongade på Amager i København og truede sig for øjnene af posthusets kunder til penge fra en af kasserne.

- Manden truede med en kniv ekspedienten til at lægge penge ned i en Netto-pose, som han rakte over disken, siger den centrale efterforskningsleder John Dyhrberg fra Københavns Politi.

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge manden slap af sted med, men der er tale om "et mindre beløb".

Efter røveriet løb manden ud på gaden og forsvandt fra stedet på en rød damecykel af ældre model. Vidner har set manden køre i retning af Wittenberggade.

På grund af maskeringen er der ikke oplysninger om røverens nationalitet, og politiet har kun et sparsomt signalement af ham.

Politiet mener dog, at han er omkring 30 år og 180 centimeter høj.

Han var iført en sort hættetrøje med hætten trukket op og med noget andet sort op for ansigtet. På trøjen står med hvidt tryk "Peak Performance".

Manden havde desuden grå joggingbukser på og arbejdshandsker.

Politiet vil gerne tale med vidner, der har oplysninger om røveriet.

Opdateres.....

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Amalie Dollerup efter premieren: Jeg...
bt.dk
Lige efter brylluppet: Brudgom dræbt...
bt.dk
Åbenhjertig Michael Laudrup: Derfor...
bt.dk
Kender du ham? Brød ind til kvinde og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx