Af - 17/02-14 11:16

Denne vogn skal spule urin væk i PisserendenDenne vogn skal spule urin væk i Pisserenden

Spulevogn og midlertidige toiletter skal fra marts fjerne stanken fra mænd, der tisser i gader og porte i nattelivet

storybild

(Billede: Lars Fogt)

Her er den spulevogn, der fra næste måned skal fjerne stanken af urin og al snask som flyder i gader og på fortorve efter hver weekend i København.

Vognen kører lige nu i en prøveperiode på Istedgade, men skal fra marts sættes ind for at fjerne tis op ad Københavns hovedbanegården og Pisserende-kvarteret med mange barer og diskoteker bag Politikens Hus.

Her skal urin, kebabrester og cigaretskoder spules væk fra fortorve og husmure hver torsdag til søndag morgen og der skal opsættes 28 midlertidige toiletter til tissetrængende mænd, så de ikke strinter urin op af den nærmeste husmur. Toiletterne pilles ned igen mandag morgen.

- Vi er startet med et pilotforsøg på Vesterbro, hvor vi har afprøvet nogle pissiorløsninger, som sættes direkte oven på vejristene. Derudover spuler vi udvalgte steder her på indre Vesterbro for at få en erfaring om, hvilken indsats det kræver for at få lugtgenerne væk. Senere på året ruller vi ordningen med spulevognen ud til andre dele af den indre by, skriver Bianka Saarnak, centerchef i Teknik- og Miljø til MetroXpress.

Københavns Kommune har sat 3,5 millioner kroner af om året til den ekstra indsats for at holde København ren og lugtfri i hver af de næste fire år - med lidt ekstra penge i år. Pengene skal dog også bruges til at mindske støjgener og racisme i nattelivet.

Ideen med spulebiler har Københavns Kommune fået i Paris, hvor de holder den romantiske by fri for lugtgener. Men da vejret i Danmark er koldere vil spulebilen ikke køre, når der er frostgrader for at undgå at pladser og fortorve bliver dækket af is.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx