Af - 16/09-13 09:45

Unge kan få anonym hjælp i nyt centerUnge kan få anonym hjælp i nyt center

Unge kan gå direkte ind fra gaden i nyt rådgivningscenter og undgå både ventetider og visitation.

storybild

Et nyt rådgivningscenter vil være stifinder i systemet for unge med problemer. (Billede: Polfoto)

Unge i hovedstaden får nu et nyt sted at henvende sig, hvis de har problemer, de selv har svært ved at løse. For nu slår et nyt rådgivningscenter dørene op for gratis og anonym rådgivning, hvor 12-25-årige kan gå direkte ind fra gaden uden ventetid.

Grundtanken er, at lave et sted til unge på unges præmisser, fortæller vicedirektør i Headspace og centerchef i København-centret Hallur Gilstón Thorsteinsson.

- Man skal kunne søge hjælp hos os, uanset om problemet er socialt, psykisk, eller måske handler om misbrug eller skole. Det er ikke set før i Danmark, for her er rådgivningen specialiseret til enkelte grupper. Men mange unge har flere problemer på en gang, siger han.

LÆS OGSÅ: 800 fritidsjob skal holde unge fra kriminalitet

For det kan være, at den unge har det svært hjemme, fordi han blev smidt ud af skolen. Og det blev han måske, fordi han røg hash, forklarer Hallur Gilstón Thorsteinsson.

- Nogle har brug for en samtale, andre har brug for mere end vi kan give. Men så skal vi hjælpe den unge videre. Vi kan ringe til lægen og lave en aftale, men vi kan også tage med derhen, hvis der er brug for det. Vi skal være stifinder for den unge og fungere som brobygger til systemet, siger han.

LÆS OGSÅ: Billige ungdomsboliger på vej efter skolebesættelse

Og centret er godt nyt for de unge, mener Lisbeth Zornig Andersen, tidligere formand for Børnerådet og stifter af Huset Zornig.

- Det gælder om at få fat i de unge, før deres problemer udvikler sig til egentlige lidelser, og derfor er det vigtigt, at den unge ikke skal visiteres eller registreres. Der er hårdt brug for det her, siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx