Af - 22/10-14 12:30

Første trafikmåling: Cykelslangen slår alle forventningerFørste trafikmåling: Cykelslangen slår alle forventninger

Ny trafiktælling af cyklister på Cykelslangen overgår forventningerne til den nye cykelbro.

storybild

Mere end 11.500 cyklister tager dagligt en tur på Cykelslangen. (Billede: Polfoto)

Forventningerne var store, da Cykelslangen officielt blev indviet i sommer, og både herhjemme og i udlandet har der været roser til den røde cykelbro, der er reserveret til cyklister.

Nu viser en ny trafikmåling, at Cykelslangen er kommet langt bedre fra start end forventet. Inden indvielsen var forventningen, at op mod 10.000 cyklister dagligt ville trampe i pendalerne på den nye bro, men en trafikmåling fra oktober viser ifølge Københavns Kommune, at mere end 11.500 cyklister tager turen på den snoede Cykelslange.

Hvilken del af CYKEL-slange forstår de ikke? Fodgængere generer på prestige-bro
Hvilken del af CYKEL-slange forstår de ikke? Fodgængere generer på prestige-bro

Samme trafikmåling viser også, at mere end 14.000 cyklister dagligt krydser Bryggebroen, som ligger i forlængelse af Cykelslangen.

Tallene viser, at Cykelslangen er en succes, mener teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø).

- Vi har skabt en cykelforbindelse og dermed en nemmere hverdag for københavnerne. Når man siger, at tid er penge, så er Cykelslangen i sandhed med til at gøre samfundet rigere. Vi har fået en løsning i verdensklasse, som københavnerne har taget til sig fra dag et, udtaler Morten Kabell i en pressemeddelelse.

Udlandet jubler over dansk projekt: Sådan én bør alle byer have
Udlandet jubler over dansk projekt: Sådan én bør alle byer have

Hver cyklist sparer cirka et minut ved at ikke længere at skulle bære cyklen op ad trapper, når de skal passere Fisketorvet. Samfundsøkonomiske beregninger viser ifølge Københavns Kommune, at hvis det tal gøres op i kroner og ører, så svarer det til knap 14.700 kroner sparet dagligt. Det gør Cykelslangen til en god investering, mener Morten Kabell.

- Men det hele skal ikke gøres op i penge. Sådan en løsning kan også være det sidst skub til at få folk til at vælge bilen fra og i stedet tage cyklen på tværs af København, så der er her tale om en vinderløsning i flere sammenhænge, siger han.

Anmeldelse: Så godt klarer ny cykelbro testen
Anmeldelse: Så godt klarer ny cykelbro testen

Cykelslangen har kostet 38 millioner kroner. Seks millioner er givet som tilskud fra staten.


data-show-border="false">

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx