Af - 12/09-13 13:55

Nej til shoppingcenter og hotel i TivoliNej til shoppingcenter og hotel i Tivoli

Politikerne på Københavns Rådhus har vendt tommelfingeren nedad til Tivloi planer om nyt shoppingcenter med restauranter.

storybild

Tivolis planer for hjørnet Vesterbrogade og Bernstorffsgade er foreløbigt sparket til hjørne af politikerne på Københavns Rådhus. (Billede: Tivoli)

Planerne om et storstilet byggeprojekt på Tivolis nordvestlige hjørne er blevet stemt ned. Politikerne i bygge- og teknikudvalget på Københavns Rådhus har vendt tommelfingeren nedad til et forslag om en 2.600 kvadratmeter stor facadebygning på hjørnet af Bernstorffsgade og Vesterbrogade med hotel, restauranter og butikker.

- Det er kommet meget bag på os. Vi er ekstremt skuffede og ærgerlige. Vi kan ikke sige så meget mere lige nu. Vi er nødt til at tage en tænkepause først, siger Ellen Dahl, kommunikationskonsulent i Tivoli.

Projektet for byggeriet var blevet døbt ‘Kanten’, og det var Tivolis håb, at man med de nye glasfacader og udeservering kunne bringe nyt liv til byrummet omkring Bernstorffsgade, der på mange måder minder mere om transitzone for Hovedbanegårdens bus- og togpassagerer.

LÆS OGSÅ: Tivoli og Zoo hitter hos de unge

Og det er også ambitionen for politikerne i Teknik- og Miljøudvalget at byrummet i Bernstorffsgade og Tivolis facade herudtil skal fornys, siger Morten Kabell (Ø) fra Miljø- og Teknikudvalget.

- Byggeriet i Tivolis plan er for bastant og ude af trit med Tivolis historie og udseende. Vi er meget åbne for, at der skal ske noget med det hjørne, men det her byggeri må vi altså sige nej til. Tivolis hovedindgang er et af de mest fotograferede steder i København, og dens stil skal respekteres, siger Morten Kabell, der ikke forstår Tivolis overraskelse over politikernes nej til projektet.

- Det opfatter jeg som en skuffelse, der er opfundet til lejligheden, siger han.

Samme udmelding kommer fra SF’s Peter Thiele.

LÆS OGSÅ: Færre gider Tivoli

- Jeg synes, vi har været meget klare i forhandlingerne, men Tivoli har fastholdt, at de gerne vil have denne her byggestil, siger han og tilføjer, at han gerne ser et mindre massivt byggeri på hjørnegrunden.

- Jeg ser gerne, at det er mere i stil med det omkringliggende kvarter med Tivolis hovedindgang, Hovedbanegården og Axeltorv. Og så må byggeriet gerne åbne sig ud mod den metrostation, der kommer til at ligge i det gadekryds, siger Peter Thiele.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx