Af - 25/09-14 09:18

Nu skal København have sine egne emojierNu skal København have sine egne emojier

Drop bogstaverne og sig det med billeder. Sådan kan fremtiden blive for københavnerne med nye københavner-emojier til mobilen.

Bildstrecke im Grossformat »

San Fransisco har en, New York har to. Emojier, altså. Og det er lige til at blive misundelig af. Men også inspireret af. Det mener man på mediesitet Kforum, hvor man derfor er gået sammen med en designer om at lave et bud på seks København-emojier, så københavnerne kan droppe ordene og i stedet snakke i billeder, når de sms’er og chatter.

Men de vil have flere endnu, og dem skal københavnerne være med til at finde på.

Skriv KUN med emoji i denne app
Skriv KUN med emoji i denne app

- Vi synes, det er en sjov idé, som det kunne være fedt at få københavnerne med på og lave en form for kollektiv bevægelse omkring. Tanken er, at københavnerne fremover kun med emojier kan aftale at drikke kaffe på Islands Brygge eller mødes på Christiania i stedet for at skrive hele tekster med ‘jeg er på det her sted, skal vi mødes der eller der...’ fortæller Timme Bisgaard Munk, redaktør på Kforum, der er gået sammen med designeren Peter Urban om at skabe de seks billeder.

- Du skal ikke bruge den smilende bunke lort for ofte
- Du skal ikke bruge den smilende bunke lort for ofte

- Vi ved ikke, hvor det ender endnu, men tanken er, at de skal være gratis og kunne hentes ind til de eksisterende emojier. Næste trin bliver at få dem ind på telefonen, siger Timme Bisgaard Munk og sammenligner de små ikoner med en form for moderne online-våbenskjold for byen.

Både han og Peter Urban er enige om, at turisternes foretrukne attraktioner ikke skal med.

Klassisk kunst møder emojis
Klassisk kunst møder emojis

- Det kunne hurtigt kun blive Den Lille Havfrue og Rundetårn, men det er for stereotypt. Det må gerne blive indforstået med caffe latte-mødre med barnevogne, så længe det giver mening for københavnerne, siger Peter Urban.

Kforum overvejer at lave et lignende projekt for Aarhus.


data-show-border="false">

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx