Af Christian Hansen - 05/08-17 11:26; Opdateret: 07/08-17 10:14

Dramatisk anholdelse i København: 'Alle pegede på ham med deres geværer'Dramatisk anholdelse i København: 'Alle pegede på ham med deres geværer'

Københavns Politi har lørdag formiddag anholdt en mand i Brønshøj, efter et vidne så ham gå rundt med et gevær i et boligområde.

storybild

Det fortæller vagtchef i Københavns Politi, Thomas Tarpgaard, til BT.

- Der er en borger, der ser ham rende rundt med et gevær, og som så ringer til politiet. Han har kendskab til, hvem personen er, så vi anholder den anmeldte ved hans bopæl siger han.

Først ved selve anholdelsen kan politiet konstatere, at våbnet ikke er farligt. Det er et såkaldt ‘hardball-gevær,' der er en kopi af et rigtigt våben og som kan affyre hårde plastikkugler.

- Det er en farlig spøg - især i disse tider, siger vagtchefen med henvisning til fem skudepisoder, der har ramt København i løbet af ugen.

Vagtchefen fortæller videre, at politiet tog episoden meget alvorligt, og han bekræfter at den anholdte var i fare for at blive skudt af de kampklædte betjente, der ikke kunne vide på afstand, at våbenet ikke var ægte.

- Der var fare for den pågældende, siger Thomas Tarpgaard.

Et vidne til den dramatiske anholdelse, Zakia Ghillassi, bekræfter over for BT, at politiet tog aktionen meget alvorligt.

Med hjelme, skudsikre veste og geværerne trukket blev manden, der er 46 år, anholdt af flere betjente.

- Det så ret voldsomt ud. Lige da jeg kigger ud, ser jeg, at de alle peger på ham med deres geværer, siger hun.

Københavns Politi oplyser, at den anholdte er kendt med psykisk sygdom. Han er kørt til afhøring lørdag formiddag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx