Af Bo Poulsen - 14/03-14 18:29

Minister roser politiets aktion mod hashhandelMinister roser politiets aktion mod hashhandel

Justitsminister roser politiets aktion, der sender 80 personer, som mistænkes for hashhandel, bag tremmer.

storybild

(Billede: Polfoto)

Justitsminister Karen Hækkerup (S) har kun ros til overs for den kæmpemæssige politiaktion rettet mod hashhandlen i Pusher Street på Christiania i København, som torsdag resulterede i, at 80 personer blev varetægtsfængslet.

HA-rocker har begået selvmord i fængselscelle
HA-rocker har begået selvmord i fængselscelle

- Det er en rigtig, rigtig stor aktion, som politiet har lavet, og som de fortjener stor ros for. Man har lavet et flot stykke koordineringsarbejde, så man kunne slå til på samme tid, siger Karen Hækkerup.

I alt 83 personer blev anholdt ved aktionen, der fandt sted på Christiania og flere andre steder i København og på Sjælland. De 80 blev varetægtsfængslet.

Justitsministeren glæder sig over, at politiet ved aktionen beslaglagde omkring 400 kilo hash, 3,5 kilo guldbarrer, fem millioner kroner, tre biler og to Harley-Davidson motorcykler. Desuden blev der beslaglagt regnskaber for formodet hashhandel.

80 er fængslet for hash på Christiania
80 er fængslet for hash på Christiania

- Jeg ved godt, at man ikke får fjernet al kriminalitet. Men det er en del af politiets utrættelige indsats for at få optrævlet de organiserede kriminelle netværker og bremse dem, der står bag den slags kriminalitet, siger Karen Hækkerup.

I Københavns Kommune har blandt andre justitsministerens partifælle overborgmester Frank Jensen (S) gjort sig til talsmand for forsøg med legalisering af hash for at få skovlen under hashhandlen.

Se billederne: Politiet indtager Christiania
Se billederne: Politiet indtager Christiania

Men det er ikke et ønske, som justitsministeren er enig i.

- Det er et ønske, som de lufter ganske ofte, og det har de naturligvis ret til, men det er ikke et ønske, som jeg eller regeringen deler, siger Karen Hækkerup.

- Vi synes, man skal bekæmpe organiseret kriminalitet på andre måder end ved at frigive hashen. Desuden tror jeg ikke, at de, der ernærer sig ved kriminalitet, vil slå ind på en mere respektabel levevej, hvis hashen blev frigivet, siger ministeren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx