Af - 03/03-14 06:00; Opdateret: 03/03-14 14:04

Pengedag giver travlhed i fixerummetPengedag giver travlhed i fixerummet

Metroxpress besøgte fixerummet Skyen på Vesterbro i fredags, hvor brugerne lige havde fået penge mellem hænderne igen.

storybild

Åbningen af fixerummet Skyen den 6. august 2013. (Billede: Polfoto)

- Kan jeg komme til nu, er et spørgsmål, der går igen i fixerummet Skyen på Istedgade. Der er fart på i dag, for det er 'pengedag', hvilket betyder, at brugerne har fået kontanthjælp eller løn. Mange vil derfor ryge eller fixe.

En sort labrador ligger i venteværelset og venter på sin ejer, der er inde for at fixe.

Fixerum giver tilfredse misbrugere
Fixerum giver tilfredse misbrugere

Der er to karrygule døre i venteværelset. Hvis der er plads, bliver misbrugeren lukket ind igennem en af dem til fikserummet eller rygerummet, hvor man kan ryge sit stof. På en normal dag kommer der omkring 2-300 og fixer i Skyen.

En bruger er lige blevet færdig med at fixe. Han fortæller, at han typsik kommer i Skyen tre gange om dagen.

- Det er fint, at man kan foretage sig noget idiotisk under opsyn,” siger han.

Hans ansigt er vejrbidt og fortæller historien om et hårdt liv. Men der er stor forskel på brugernes udseende. Andre har har glat hud og nyt tøj. Den gennemsnitlige bruger er mellem 24 og 53 år.

Færre kanyler: Fixerum er en succes
Færre kanyler: Fixerum er en succes

Et venindepar kommer ind i venteværelset. De vil gerne fixe, men der er ikke plads til dem, så de sætter sig på venteværelsets lyse træbænke. Ifølge en af socialpædagogerne på stedet, er de fleste brugere gode til at vente på deres tur.

Narkodødsfald er det laveste i 19 år
Narkodødsfald er det laveste i 19 år

I fixerummet sidder ni mennesker ved borde langs væggen. På hvert bord står en arkitektlampe, så de lettere kan se, hvor de stikker, og på gulvet står en stor kurv med gummislanger, de kan binde om armen. Fikserummet stiller kanyler og andre redskaber til rådighed.

En efter en bliver misbrugerne færdige med at fixe og smutter ud af rummet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx