Af - 05/01-17 10:38

Dansk pølsetradition blandet med halal: - Nu kan alle få en pølseDansk pølsetradition blandet med halal: - Nu kan alle få en pølse

I København står Danmarks eneste halal-pølsevogn, der laver både indianere i soveposer og døde indianere med lort i nakken, men svinepølserne er skiftet ud med okse og ost.

Mød halal-pølsemanden Tidjeni Gassa Se video i større format i vores videosektion Videoportal

"Død indianer med lort i nakken", "indianer i sovepose" og "maghognibajer".

På Nørrebro i København ligger en særlig pølsevogn. Skinkekutteren "Byens Pølser" er nemlig den eneste danske pølsevogn, der langer halal-pølser over disken:

- Jeg har både halal-pølser af kylling, ost, okse og kalkun. Og så er jeg tidligere slagter, så jeg laver også mine egne nordafrikanske pølser, siger den marokkanske halal-pølsemand Tidjeni Gassa, der snart kan fejre 1 års fødselsdag for den lille vogn.

De mange hotdogs ligner almindelige pølser, og de pølseglade kunder kan stadig få en "Henning i presenning", selvom der ikke serveres svinekød:

- Jeg bruger en halal-kalvebacon, så det bliver en rigtig autentisk pølsevogn, som man ser alle andre steder i Danmark, fortæller Tidjeni Gassa.

Tidjeni Gassa foran sin pølsevogn. Foto: Sophie Himmelstrup

Et stort hit
Den lille hvide vogn er blevet et stort hit, og selv pølseglade danskere tager rejsen fra Jylland og Fyn for at få en "ristet hotdog med ostepølse", der er pølsevognens største hit:

- Dem med anden etnisk baggrund er glade, for nu kan de få lov til at spise halal-pølser. Derfor er det perfekt, at den ligger her på Nørrebro. Jeg tror ikke, det var gået så godt, hvis den lå i Hellerup, fortæller Tidjeni Gassa, der er glad for at blande den danske pølsetradition med halal, så alle kan få en pølse:

- Mange almindelige pølsevogne har kun standardpølser, der ikke smager af så meget. Derfor kommer jeg her, hvor jeg kan få halal, for det giver en særlig smagsoplevelse, siger førtidspensionisten Erling, der besøger pølsevognen en til to gange om måneden, og som foretrækker Tidjeni Gassas hjemmelavede nordafrikanske pølser i et hotdogbrød med rigeligt chili.

Mine børn ville også have en pølse
Idéen til halal-pølsevognen kan Tidjeni Gassa ikke tage æren for. Det var nemlig hans børn, der opfordrede ham til det for et års tid siden:

- Mine børn ville gerne have pølser, men vi spiser jo ikke svinekød. Men jeg er tidligere slagter, og derfor gav de mig den ide, at jeg kunne åbne min egen pølsevogn. Derfor søgte jeg en stadeplads hos Københavns Kommune, og så fik jeg en her på Nørrebro, siger Tidjeni Gassa, der overvejer at åbne endnu en pølsevogn i fremtiden.

Mød Tidjeni Gassa i videoen øverst.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx