Af - 27/05-14 08:29

Tag med ned i dybet, før hullet til fortiden lukkerTag med ned i dybet, før hullet til fortiden lukker

Den sidste store arkæologiske udgravning i København nærmer sig sin afslutning, så det er sidste udkald, hvis du skal med ned i dybet.

storybild

For hundrede år siden herskede fiskekonerne på Gammel Strand, men går man endnu længere tilbage i tiden, var stedet Skandinaviens vigtigste havn. Det har den arkæologiske udgravning på stedet vist. Nu er det imidlertid ved at være sidste chance for at tage en tur tilbage i tiden, da udgravningen snart lukker. (Billede: Polfoto)

En kæbeknogle med et komplet tandsæt stritter op af jorden. Den stammer fra et stykke kvæg, og der er fundet tusindvis af dem under jorden på Gammel Strand, siden arkæologerne i januar satte skovlen i havnefronten.

Knoglerne er affald fra gamle slagteboder i området, og sammen med stumper af lædersko, piber fra Holland og glas fra Frankrig er de med til at give arkæologerne et billede af København i middelalderen og renæssancen.

Ældgammel storryger fundet ved Holmens Kirke
Ældgammel storryger fundet ved Holmens Kirke


- Det her var engang den største og mest betydningsfulde havn i hele Skandinavien. Men da der kom nye havne til andre steder i byen, mistede den indflydelse, fortæller udgravningsinspektør Stuart Whatley.

- Det er mærkeligt, at den kunne gå fra at være så vigtig en del af København til at være et marked, hvor gamle damer solgte fisk, siger han med henvisning til det fiskemarked, mange københavnere stadig husker Gammel Strand for.

Tønder med gammel fynsk lort fortsætter medierundtur
Tønder med gammel fynsk lort fortsætter medierundtur

Sammen med feltleder Rikke Simonsen viser han rundt og udpeger gammelt bolværk som afslører, hvordan havnefronten er blevet udbygget gennem de seneste mange hundrede år og har udvidet byen betydeligt.

- Fundene har givet os mange detaljer, og når vi er færdige med at analysere dem, vil det fortælle os meget om københavnernes hverdag, siger Rikke Simonsen.

3000 år gammel pige får nyt 'kluns'
3000 år gammel pige får nyt 'kluns'

Gammel Strand er den sidste store arkæologiske udgravning i forbindelse med metrobyggeriet, og om få uger rykker metroens gravemaskiner ind.
Sidste chance for at se udgravningen er søndag den 1. juni eller mandag-torsdag frem til den 19. juni. Se mere på Copenhagen.dk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx