Af - 31/10-14 20:55

Her bliver du selv en del af en bloddryppende forestillingHer bliver du selv en del af en bloddryppende forestilling

Teaterstykket “Amandaværelset” har premiere 6. november, men det er ikke et helt almindeligt stykke, der bliver opført på Refshaleøen. - Det her er spøgelseshuset i Tivoli, der møder teater, siger scenograf.

storybild

Der bliver ikke meget smil på Amanda, når først stykket går i gang. (Billede: PR-foto)

Scenen er så stor som ni badmintonbaner, men der kan kun være 40 publikummer af gangen - og de får ingen siddepladser.

Det er rammen om det nye teaterstykke Amandaværelset, der i disse halloween-tider, byder inden for til en bloddryppende forestilling.

- Det her er spøgelseshuset i Tivoli, der møder teater. Alle sanser kommer i brug, og publikum kommer ud, hvor de ikke har et trygt sæde at holde fast i, siger scenograf Sigrid Bennike, der tager en pause fra scenebyggeriet i den store hal på Refshalevej 173A.

Vild med dans-stjerne: Jeg skal vælte rundt med paryk og trompet
Vild med dans-stjerne: Jeg skal vælte rundt med paryk og trompet

Her har hun siden starten af september bygget scene - eller rettere sagt en snørklet labyrint - til Amandaværelset, hvor den forhenværende drabskommissær Joseph Hallu skal opklaret mordet på Amanda.

Publikum skal følge skuespillet rundt i hele hallen og bliver en form for statister, uden de dog kommer i kontakt med de rigtige skuespillere. Det bliver en uhyggelig og makaber affære, lover producent Rikke Hedeager.

Skuespillere spiller teaterforestilling på kirkegård
Skuespillere spiller teaterforestilling på kirkegård

- Derfor er der også aldersgrænse på 15 år, for der er nogle voldsomme effekter. Publikum får varme overfrakker og grisemasker på, når de kommer, og en blodrød drink i hånden. Derefter kommer de ikke til at forstå, hvad der sker, men de bliver kørt rundt i hele labyrinten, siger hun og griner.

Jokum Rohde har skrevet stykket, mens lydkulissen bliver leveret af Steen Jørgensen fra Sort Sol.


LÆS OGSÅ: Mick Øgendahl: Der er kun én ting jeg fortryder

LÆS OGSÅ: Thure Lindhardt: Dansk teater misbruger mit navn

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx