21/05-14 20:34

Mand blev såret af knivstik under muligt bandeopgørMand blev såret af knivstik under muligt bandeopgør

En mand blev stukket ned under et slagsmål på Nørrebro i København. Politiet har anholdt en mistænkt.

storybild

(Billede: Google Maps )

Der var tilsyneladende tale om en form for bandeopgør, da to grupper tidligt onsdag aften stødte sammen på Den Røde Plads på Nørrebro i København, og en mand blev stukket i siden med en kniv.

- Vi får en melding om, at to grupper er oppe at slås med knive og køller, fortæller vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi til Ritzau.

Tre mænd er fængslet efter bandeopgør i lufthavn
Tre mænd er fængslet efter bandeopgør i lufthavn

- Men da vi når frem, er alle forsvundet, og der er hverken knive eller køller, fortsætter han.

Senere dukker en mand op på Bispebjerg Hospital med et knivstik i siden. Han bliver bragt til sygehuset af flere banderelaterede personer, muligvis fra banden Brothas.

- Jeg ved ikke, om de var fra Brothas, men vi mener, at de har banderelationer, og at opgøret var banderelateret, siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen.

- Det er dog uklart, om der er tale om et internt opgør, eller om der er tale om to forskellige grupperinger, fortæller han.

Vidner kunne fortælle politiet, at den mulige gerningsmand var stået på en bus.

- Den får vi standset på Nørrebrogade ud for nummer 48, og vi anholder en mand, som vi mistænker for at være gerningsmanden, siger Kenneth Jensen.

Politiet har hverken fundet knive eller køller på Nørrebrogade, men man mener, at man har fundet den kniv, der blev brugt.

- Den anholdte havde en kniv på sig, og vi mener, at det var den, som den forurettede blev stukket med, forklarer den centrale efterforskningsleder.

Offeret for knivstikkeriet er overført til Rigshospitalet og skulle være uden for livsfare.

/ritzau/


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx