05/09-13 17:36

Fængslet for samleje med mindreårigFængslet for samleje med mindreårig

En 30-årig mand er varetægtsfængslet for samleje med mindreårig og grov vold mod en kvinde i Sydhavnen.

storybild

(Billede: Google Maps)

En begrundet mistanke mod en 30-årig mand om samleje med en 14-årig pige og grov vold mod en kvinde i 20'erne har gjort, at manden torsdag blev varetægtsfængslet i 13 dage ved Dommervagten i København.

Den 30-årige mand nægter sig skyldig i begge sigtelser, men er varetægtsfængslet af hensyn til efterforskningen, oplyser anklager Erik Hjelm til Ritzau.

Samlejet fandt ifølge politiet sted på en adresse i Sydhavnen i København onsdag morgen før klokken 8.45.

Omkring samme tidspunkt er den 30-årige mand også sigtet for at have slået en kvinde i 20'erne med flad og knyttet hånd på kroppen og i ansigtet samt sparket hende på kroppen og i ansigtet et ukendt antal gange.

Manden er også sigtet for at fastholde kvinden med et halsgreb på badeværelsesgulvet, hvilket gav punktformede blødninger i halsen og bag højre øre.

Kvinden er angiveligt også blevet slået med en gulvmoppe, og manden har kastet en gulvspand og en fyldt øldåse mod hende, oplyser politiet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

FCK nåede det sidste tog sydpå: 'Det...
bt.dk
Bokseverdenen i sorg: Manden bag...
bt.dk
88-årig kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx