Af - 04/03-14 11:42; Opdateret: 04/03-14 12:08

Talentløse gademusikanter plager KøbenhavnTalentløse gademusikanter plager København

Flere borgere klager over talentløse gademusikanter. Send dem til optagelsesprøve, foreslår handelsforening

storybild

Gademusikanter uden talent er et stigende problem for de erhvervsdrivende i indre by. Metroxpress har dog ingen viden om netop denne gademusikants eventuelle musikalitet. (Billede: Arkivfoto/polfoto)

Forestil dig en mand, der står og puster i sin blokfløjte uden for dit kontor dagen lang uden at have en tone i livet. Det hverdagen i Københavns indre by, hvor talentløse gademusikanter er blevet en plage.

Det sidste år har Indre By Lokaludvalg fået langt flere henvendelser fra frustrerede borgere og erhvervsdrivende end nogensinde før, hvilket nu har fået udvalget til at kalde til borgermøde om problemet.

2-årig dreng overrasker forældre med sangstemme
2-årig dreng overrasker forældre med sangstemme

- Vi har for eksempel talt med en frisør, hvis kunder sidder op til tre timer i frisørstolen, og al den tid kan de risikere at skulle lytte til den samme sang fra ‘Titanic’ spillet af en, der ikke har talent, siger Ole Benny Hansen, der er næstformand i lokaludvalget.

Og netop talentløsheden får direktør for handelsforeningen Københavns City Center, Jan Michael Hansen, til at foreslå, at man skal bevise sin musikalitet, før man får tilladelse til at spille på gaden.

- Det ville sætte nogle grænser for, hvad man byder folk. Det er fint med gadeunderholdning, men kvaliteten er bare ofte for ringe, siger han.

Ny festival samler den nordiske musik
Ny festival samler den nordiske musik

Den slags er der imidlertid ikke lovhjemmel til, fortæller Jesper Sejrø, chef for Byliv i Københavns Kommune. For faktisk kræver det slet ikke en tilladelse længere at spille på gaden i København, men ifølge reglerne skal man dog flytte sig mindst 100 meter en gang i timen.

- Men vi kan kun påbyde folk at flytte sig. Hvis de er totalt ligeglade, så er vores eneste mulighed at melde det til politiet, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx