Af - 02/10-14 08:48

Ny busgade: Der bliver lukket for bilkørsel ved Nørrebro StationNy busgade: Der bliver lukket for bilkørsel ved Nørrebro Station

Området omkring Nørrebro Station skal i fremtiden reserveres til busser.

storybild

Visualisering af fremtidige forhold på Nørrebrogade ved Nørrebro Station. (Billede: Rambøll)

Busser og biler snor sig forbi hinanden ved Nørrebro Station. Men nu skal det være slut.

Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget et projektforslag om, at området skal omdannes til en busgade. Her vil der ikke være adgang for biler.

- Når Cityringen åbner, bliver Nørrebro Station en af landets største stationer og et trafikalt knudepunkt i København. Med både bus, tog, metro og i fremtiden forhåbentlig en letbane, vil det ikke fungere optimalt, medmindre vi prioriterer bussernes fremkommelighed, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Sidegader lider under trafik efter Nørrebrogade-omlægning
Sidegader lider under trafik efter Nørrebrogade-omlægning

Med omdannelsen af stationsområdet vil de 35.000 daglige passagerer spare tid i skiftene mellem transportmidler, fordi busstoppesteder og trapper bliver placeret i umiddelbar nærhed af hinanden.

For butikkerne bliver tilkørselsforholdene dog ændret markant.

- Det bliver rigtig svært for os. Bilerne får meget lidt plads til at svinge ud fra p-plads til lyskryds og for at få leveret varer, skal lastbilerne ad mindre veje som Lundtoftegade. Frem til nu kom både lastbiler og en stor del af kunderne fra Frederikssundsvej, hvor der nu bliver lukket af, siger Jakob Porsmose Larsen, varehuschef i Føtex på Mimersgade.

Ny shawarma-mester kåret på Nørrebro
Ny shawarma-mester kåret på Nørrebro

Han foreslår, at man opretter en direkte vej fra Tagensvej eller laver gennemkørsel fra bycentret.

Formand i Nørrebro Handelsforening, Hans Mejlshede, mener, det vil kræve tilvænning.

- Det vil uden tvivl give noget bøvl i omstillingen, og det vil kunne mærkes på blandt andet Føtex' omsætning. Folk inde på Nørrebro vil få lettere ved at kunne handle i nærområdet, mens folk udefra får sværere ved at komme ind, siger han.


LÆS OGSÅ: Kendt kebab-gade kårer kødkongen i kvarteret

LÆS OGSÅ: Kalot-march gennem Nørrebro forblev fredelig

LÆS OGSÅ: Bager udsat for hærværk og vold efter tørklæde-kommentar

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx