Af - 09/09-14 16:52

Amerikanske studerende vrimler til KøbenhavnAmerikanske studerende vrimler til København

Et stigende antal unge amerikanere vælger at studere i København.

storybild

Netherland Joiner, Yana Azova og Lindsey Susolik studerer for tiden i København. (Billede: Privat)

På blot fem år er antallet af amerikanske studerende i København fordoblet. Her læser de fag som arkitektur og politik, mens de udforsker brostensgader og stifter bekendtskab med cyklen som dagens vigtigste transportmiddel.

Langt størstedelen af de studerende kommer til byen gennem undervisningsinstitutionen DIS, som udbyder studieophold for bachelorstuderende.

- Jeg tror, der langt hen ad vejen er tale om mund-til-mund. Mange af vores studerende kender ikke særlig meget til København, inden de kommer hertil, men har hørt om det fra tidligere studerende eller deres universitets internationale kontor, siger Malene Torp, administrerende direktør for DIS.

Nu bliver der flere billige studieboliger
Nu bliver der flere billige studieboliger

Interessen for at tilbringe nogle måneder i Danmark er så stor, at de hvert år må vurdere, hvor mange studerende, de kan tage imod og sætte en maksimumgrænse.

Langt størstedelen af de studerende tilbringer et enkelt semester i byen, hvor de blandt andet kan vælge mellem at bo ved en værtsfamilie, sammen med andre amerikanske studerende eller på et dansk kollegie.

- De studerende, som kommer hertil, er utrolig glade for København. De holder af kulturen og den måde, byen er på, især det her med at kunne cykle rundt. De kan godt lide kombinationen af det gamle, altså den her gamle middelalderby, samtidig med at det er et enormt moderne og urbant samfund, siger Malene Torp.

Nu kan du læse 'Reddit' på universitetet
Nu kan du læse 'Reddit' på universitetet

Som udgangspunkt taget de studerende fag udbudt af DIS, men der er også mulighed for at tage enkelte fag ved andre uddannelsesinstitutioner som eksempelvis Københavns Universitet.

De studerende om København:

Netherland Joiner, 20 år
Illinois Wesleyan University (Illinois)
- Mit universitet går meget op i udlandsophold og fortalte mig om DIS. Jeg vidste ikke særlig meget om Danmark, så det fascinerede mig. Det har overrasket mig, hvor meget privatliv betyder her. Det første, jeg lagde mærke til, var, hvor store hegn og hække, de fleste har. Min værtsfamilie er det perfekte match og har simpelthen taget så godt imod mig.

Yana Azova, 20 år
Cornell University (New York)
- Jeg studerer byplanlægning, og København er verdenskendt for sin innovative byarkitektur. Ved DIS bliver det teoretiske kombineret med noget praktisk, hvor vi er ude i byen og møder arkitekter. Det er fantastisk. Det har ikke været svært at finde mig til rette i kulturen, for alle er meget imødekommende. Jeg synes, det er et charmerende miljø og var forelsket i byen inden for den første uge.

Lindsey Susolik, 20 år
Kenyon College (Ohio)
- Jeg kendte ikke meget til København, inden jeg kom hertil, men valgte byen på grund de fag, man kan læse. Jeg er vokset op i det sydlige Californien, og vi har slet ikke den slags historie, som der er her. Så jeg elsker, at man bare kan gå ud af døren og se gader med brosten og flotte, gamle huse. Og så overraskede det mig, at byen er så grøn.


data-show-border="false">

LÆS OGSÅ: Sommerferien bruger man da i et auditorium

LÆS OGSÅ: Ville hjælpe sine medstuderende: Nu risikerer han 8 års fængsel

LÆS OGSÅ: Stop for udlændinge efter lovbrud

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx