Af - 25/01-15 17:03; Opdateret: 25/01-15 17:22

Forsvunden 61-årig fundet dødForsvunden 61-årig fundet død

En 61-årig familiefar, som politiet har ledt efter siden lørdag, er fundet død i et vandreservoir. Politiet formoder, der er tale om en ulykke

storybild

61-årige Jørgen Kihle Christensen blev sidst set fredag nat ved Vestamager Metrostation efter en firmafest (Billede: Privatfoto)

En 61-årig familiefar fra Amager er blevet fundet død i et vandreservoir, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Stor eftersøgning i gang efter forsvunden familiefar
Stor eftersøgning i gang efter forsvunden familiefar

Jørgen Kihle Christensen forsvandt natten til lørdag på vej hjem fra en firmafest. Han blev sidst set ved Vestamager Metrostation fredag nat klokken cirka 01:15 med et flækket øjenbryn.

Der blev indledt en efterforskning efter Jørgen Kihle Christensen lørdag eftermiddag, da han blev meldt savnet, og politiet har dagen igennem ledt i området omkring Vestamager Metrostation med både hunde og helikopter.

Søndag klokken 15:30 blev den 61-årige familiefar fundet omkommet i et vandreservoir ved Richards Mortensens Vej på Amager, oplyser Københavns Politi.

Politiet betragter sagen som en ulykke, og har ingen grund til at tro, der skulle ligge en forbrydelse bag, lyder det i pressemeddelelsen.

De pårørende er underrettet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx