16/03-18 12:29

DR-budget beskæres med 20 procent - medielicensen forsvinderDR-budget beskæres med 20 procent - medielicensen forsvinder

Regeringen og Dansk Folkeparti er fredag nået til enighed om rammen for DR's økonomi de kommende fem år.

storybild

(Billede: Mads Claus Rasmussen)

DR's budget beskæres med 20 procent i perioden, og medielicensen bortfalder.

I stedet finansieres DR over skatten via et lavere personfradrag, fortæller aftaleparterne.

En del af besparelsen flyttes over i en særlig public service-pulje, som DR kan søge om at få del i til konkrete projekter.

Dansk Folkeparti havde spillet ud med en beskæring på 25 procent, men gruppeformand Peter Skaarup er alligevel tilfreds med aftalen.

- Det er rimeligt, at DR ligesom andre institutioner skal effektivisere, og så er det meget positivt, at vi får afskaffet licensen, som er gammeldags, siger han.

Rammen for DR's økonomi ligger altså fast, men de konkrete krav til mediehusets virke skal først lægges fast i forhandlingerne om en samlet medieaftale.

Det ventes, at kulturminister Mette Bock (LA) snart fremlægger regeringens udspil til en sådan aftale.

Her ses de første politiske reaktioner:

- Det er den brændende platform, der skal til for, at DR kan nytænke sig selv, siger kulturminister Mette Bock (LA) om besparelser på 20 procent over fem år.

- Vi skal holde fast i, at troværdige nyheder, som vi alle sammen har brug for i et demokratisk samfund, også leveres af andre end de statsejede medier, siger kulturminister Mette Bock (LA).

Hos Venstre lyder det således:

- Jeg er tryg ved, at DR også fremover vil være et flagskib blandt danske medier. Men der vil blive bedre plads til, at nye aktører kan komme til, siger finansminister Kristian Jensen (V).

De konservative udlægger det sådan:

- DR skal være et fyrtårn, der er mere fokuseret, supplerer erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

DF's gruppeformand Peter Skaarup påpeger, at DF længe har talt for at skære 25 procent på DR:

- Nu lykkes projektet. Det bliver så ikke 25 procent, men 20 procent. Det er rimeligt, at DR ligesom andre institutioner skal effektivisere.

DF har også længe ønsket at afskaffe licensen, lyder det fra DF, ifølge ritzau.

- Det er meget positivt, at vi får afskaffet noget, der er gammeldags.

Danmarks Radio bliver beskåret med 20 procent. Licensen bliver afskaffet og lagt over på skatten.

Regeringen og Dansk Folkeparti er fredag blevet enige om den økonomiske ramme for et kommende medieforlig.

Her er hovedpunkterne:

* Danmarks Radio får skåret 20 procent af budgettet over de næste fem år. DR vil dog ifølge finansminister Kristian Jensen (V) fortsat få over tre milliarder kroner om året til public service.

* Licensen bliver afskaffet. I stedet skal danskerne bidrage til public service over skatten. Det sker, ved at personfradraget bliver sat ned.

* De fleste af pengene fra beskæringen af DR's budget går til at mindske regningen til danskerne. Men 77 millioner vil blive frigivet, så de kan gå til andre medietilbud i medieforhandlingerne.

* Med fredagens aftale er den økonomiske ramme for et kommende medieforlig på plads. Regeringen ventes nu om kort tid at komme med et samlet udspil til medieforlig. Derefter vil regeringen forhandle med de øvrige partier i Folketinget.

/ritzau/

/ritzau/

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Legendarisk dansk band: Ulovligt...
bt.dk
Fodboldspiller fandt sin kone død:...
bt.dk
Casper Christensen afslører: Det sker...
bt.dk
Ubådssagen: Derfor vil livstid være...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx