Af - 04/07-14 07:30

Mand lå fastklemt under lastbil ved Roskilde FestivalMand lå fastklemt under lastbil ved Roskilde Festival

En 63-årig mand måtte fragtes fra Roskilde Festival til sygehuset natten til fredag.

storybild

Ulykken skete på Darupvej, der ligger lige op til Orange Scene. (Billede: Google Maps)

En 63-årig mand måtte fragtes til behandling på sygehuset, da han klokken 02.22 i nat var indblandet i et færdselsuheld tæt på Roskilde Festivals Orange Scene.

Manden kom cyklende på Darupvej, da han passerede en lastbil, der kom kørende i langsomt tempo i modsat retning.

- Af ukendte årsager vælter cyklisten, da de passerer hinanden, og hans arm kommer i klemme ved et af de bagerste hjul på lastbilen. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvor alvorligt tilskadekommen manden er, siger vagtleder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til metroxpress.

- Dog kan jeg sige så meget, at det ikke er livstruende, men jeg gætter på, at en knogle eller to er brækket.

Han fortæller videre, at den 63-årige er en mand fra Albertslund.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx