04/07-14 06:16; Opdateret: 04/07-14 06:53

The Rolling Stones: Her er anmeldernes domThe Rolling Stones: Her er anmeldernes dom

Roskilde Festivals største hovednavn deler de danske musikkritikere, som både taler om magi og ujævn affære.

storybild

Det var langt fra en enig gruppe anmeldere, der overværede The Rolling Stones på Roskilde Festival. (Billede: Polfoto)

Svigtende Viagra eller historisk hovednavn?

Der er ikke ligefrem enighed i anmeldelserne af torsdagens koncert med Rolling Stones på Roskilde Festival.

Så du Rolling Stones? Anmeld koncerten her - giv 1 til 6 stjerner for indsatsen
Så du Rolling Stones? Anmeld koncerten her - giv 1 til 6 stjerner for indsatsen

Starstruck? Her hænger Outkast ud med Mick Jagger
Starstruck? Her hænger Outkast ud med Mick Jagger

Ekstra Bladets Thomas Treo giver oplevelsen tre stjerner og overskriften "Slappe Stones: Viagraen svigtede".

- Det blev en hyggelig aften med The Rolling Stones. Men det er ikke meningen, at kongerne af djævelens musik skal være hyggelige. Verdens største rockband var også småkedelige, og det var vist heller ikke meningen, konstaterer anmelderen.

Også Politiken er kritiske over for de britiske veteraner, som ifølge anmelderen "tændte nødblus" på Orange og var alt for lang tid om at nå det magiske niveau.

Outkast åbnede Orange scene så Rolling Stones' gråhårede fans tabte kæben
Outkast åbnede Orange scene så Rolling Stones' gråhårede fans tabte kæben

Danske kendte glæder sig til Stones
Danske kendte glæder sig til Stones

- De startede og sluttede med fyrværkeri, men derimellem var det en ujævn og bulet affære, der mest lød som et kassettebånd glemt et par årtier i vindueskarmen, skriver musikredaktør Simon Lund på politiken.dk og giver tre hjerter.

Politiken mener, at de aldrende rullesten havde svært ved at finde det samme tempo, og Ekstra Bladets anmelder mener, at "samspillet bestemt ikke var ligeså tight som Jaggers jeans".

Hans branchefælle Steffen Jungersen på BT giver ifølge avisens netudgave koncerten en lang mere positiv medfart med karakteren fem stjerner. Samme dom giver Jyllands-Posten.

- Det gik ikke bare nogenlunde. Det blev en noget nær fantastisk koncertoplevelse, som skrev sig ind i Roskilde Festivals historie med Prince, Bruce Springsteen og Kraftwerk som nogle af de seneste års højdepunkter, skriver Jyllands-Postens anmelder.

Marys Roskilde-debut: Jeg glæder mig til Jagger
Marys Roskilde-debut: Jeg glæder mig til Jagger

Også Berlingskes netudgave kvitterer med fem stjerner under overskriften "Når sten svæver". Stones kan stadig flyve, lyder det.

- Mens folk sivede hånd i hånd væk fra Orange Scene, stod man tilbage med fornemmelsen af, at et tandhjul i det store rockmaskineri endelig var gået i hak. En scene og et band var blevet genforenet - historiebøgerne tilføjet nok et kapitel, skriver anmelder Lars Rix på b.dk.

Gaffa placerer sig midt imellem de positive og negative anmeldelser med fire stjerner. Musikmagasinet mener, at "magien og den kollektive samhørighed indtraf, men det lod så sandelig vente på sig".

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx