Af MORTEN SVAN - 02/07-17 16:06

Efter voldtægter og slagsmål: Her er politiets dom over årets Roskilde FestivalEfter voldtægter og slagsmål: Her er politiets dom over årets Roskilde Festival

Årets Roskilde Festival sluttede natten til søndag, og det har været en rolig en af slagsen. Det meddeler Midt- og Vestsjællands Politi.

Bildstrecke im Grossformat »

Med 130.000 mennesker samlet på en mark, har Midt- og Vestsjællands Politi haft nok at se til, men der meldes om en rolig festival fra ordensmagtens synspunkt.

- Det har været meget roligt, alting taget i betragtning, siger Rene Søe Pedersen, som har været vagtchef for politiets indsats på Roskilde Festival.

Han fortæller, at man forventer et fald i antallet af sigtelser for overtrædelse af straffeloven, men en stigning i antallet af sager om besiddelse af euforiserende stoffer. Men det er der en god grund til:

- Vi har optimeret vores indsats på området, og så skaber man jo flere sager. Så det betyder ikke nødvendigvis, at deltagerne i festivalen har taget flere stoffer med, end de plejer at gøre, siger Rene Søe Pedersen.

Roskildes musikchef: De rørende øjeblikke stod i kø
Roskildes musikchef: De rørende øjeblikke stod i kø

Noget, der derimod nager Rene Søe Pedersen, er, at der under festivalen er blevet anmeldt seks voldtægter eller forsøg herpå.

- Det synes vi jo er seks for mange. Når der er så mange unge mennesker samlet til en fest over så mange dage, så kommer vi desværre nok aldrig helt til at undgå det, men vi synes det er alt for mange. Det havde vi meget gerne været foruden, siger Rene Søe Pedersen.

Regnfuld Roskilde Festival slutter med millionoverskud
Regnfuld Roskilde Festival slutter med millionoverskud

Forud for festivalen var der stort fokus på terrorberedskabet under Roskilde Festival. Et beredskab, der heldigvis ikke blev brug for.

- Når man sidder som vagtleder, og har set, hvad der er sket rundt omkring i verden, så har man jo sig gjort alle de forberedelser, man nu kan. Men jeg drager da et lettelsens suk over, at det ikke var nødvendigt at bruge nogle af de ting, vi havde klargjort, hvis det værst tænkelige skulle ske, siger Rene Søe Pedersen.

LÆS OGSÅ: LISTE: Her er nogle af de SJOVESTE tweets fra Roskilde Festival

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx