Annonce
20/03-17 09:07; Opdateret: 24/03-17 13:13

Derfor skal du kysse og dyrke mere sexDerfor skal du kysse og dyrke mere sex

Vejen til en sundere krop og et lykkeligere parforhold ligger lige for næsen af dig. Husk at kysse igennem og nyd godt af en lang række fordele, lyder rådet fra eksperterne.

storybild

Vidste du, at kysset ikke blot er til fornøjelse? Det medfører også en række positive og sundhedsfremmende fordele. (Billede: Arkivfoto Scanpix)

Det begynder med et smil, så giver vi hånd, derefter kommer krammet, og senere kysser vi måske. Det er ikke så underligt, at berøring fylder en stor del i mødet med andre mennesker, for det er en vigtig sag, at der er nogen, der vil røre ved os, mener sundhedskonsulent og læge i almen medicin, Carsten Vagn-Hansen.

”Berøring, hvad end det er håndtryk, kram eller kys, er en gensidig accept af hinanden, som skaber et bånd mellem to mennesker. Vi føler os mere trygge og anerkendte, når vi bliver rørt ved, og dermed føler vi os også i højere grad inkluderet i fællesskabet. Det forudsætter selvfølgelig, at der er positive hensigter med berøringen, og at der ikke er tale om berøring i form af overgreb,” forklarer han.

Kys for sundheden
Kysset er en af de mest intime måder, vi kan møde et andet menneske på, men kysset i sig selv er ikke blot til fornøjelse. Det medfører også en række positive og sundhedsfremmende fordele.

Hvis begge parter er sunde og raske, kan det være sundt at dele bakterier, som vi gør, når vi kysser. Du styrker simpelthen kroppen og immunforsvaret ved at have en bredere skare af bakterier,” forklarer Carsten Vagn-Hansen og tilføjer:

”Ved kys og berøring sænkes stresshormonerne også, så du slapper mere af, hvilket har en positiv effekt på alt fra livsglæde til søvn og immunforsvar. Ved at kysse og kramme din partner lidt oftere, kan du altså medvirke til at bringe både krop og parforhold mere i balance.”

Brug kysset som pejleredskab
Kysset giver dig, ifølge Carsten Vagn-Hansen, samtidig mulighed for at mærke efter og skelne rigtigt fra forkert. F.eks. hvis du står over for en ny, potentiel partner.

”Læberne er udstyret med ekstremt mange nerveender, og de fungerer således som en slags følehorn, men når du kommer helt tæt på, får du også mulighed for at dufte den anden person. Du vil simpelthen kunne sanse, om ham eller hende, du står over for, er den rigtige for dig.”

Sexolog og parterapeut Katrine Berling forklarer, at særligt kvinder bruger kysset til at pejle sig ind på den rigtige partner, mens mænd har helt andre intentioner.

Forskning viser, at mænd og kvinder kysser af forskellige årsager. Mens kvinder bruger kysset til at opsamle informationer om sin potentielle partner, lyder hypotesen på, at mænd bruger kysset til at sætte gang i testosteronudskillelsen, hvilket har den effekt, at sexlysten øges,” siger hun.

Lykkelige par kysser
Står de gode kys ikke øverst på parforholdets ”to do”-liste, er der god grund til at lægge strategien om, mener sexologen.

”Når vi kysser, ser og føler vi vores partner, og vi oplever en hel særlig form for kvalitetstid. Samtidig øges oxytocinniveauet, så vi får lyst til at være endnu mere sammen – også i sengen.”


Sponseret af GSK CONSUMER HEALTHCARE A/S

Få hjælp mod forkølelsessår på zovir.dk