Annonce
05/11-17 13:41; Opdateret: 16/11-17 10:36

5 ting vi aldrig havde fået, hvis vi ikke var rejst ud5 ting vi aldrig havde fået, hvis vi ikke var rejst ud

Mange af de ting, vi omgiver os med hver eneste dag, har deres oprindelse langt væk fra Danmark. Vores mad, vores aktiviteter og vores måde at udtrykke os på; mange af disse har deres oprindelse i fjerne kulturer, og er blevet hentet til landet af rejsende, der er blevet inspireret ude i verden.

storybild

En rejse bringer altid noget nyt med sig. Ny kunst, nye ideer eller din nye livret. Verden er fuld af opdagelser, der bare venter på at blive fundet. Foto: Scanpix

Lige siden tidernes morgen, da mennesker for første gang begyndte at rejse rundt mellem byer og lande, har vi bragt nye og spændende ting med os hjem.

Ligesom vi gennem historien har im- og eksporteret ord, styreformer og religioner fra et sted til et andet, er det gået på samme måde med både varer og aktiviteter. Og slår man op i historiebøgerne, kan man se, hvordan tingene er vandret fra land til land. Vi giver her fem eksempler på ting, vi kan takke den store verden for at have givet os.

Den gode danske kartoffel
Danskerne elsker kartofler. Det er en fast del af maden i langt de fleste danske hjem, og har været det i utallige generationer. Og vi spiser den på et hav af måder, fra den kogte kartoffel i gryden til både chips og curly-fries.

Men ifølge alverdens madhistorikere kan vi takke spanierne for, at vi i dag kan slæbe sækkevis af kartofler hjem fra supermarkedet. Det var nemlig spanierne, der med deres opdagelse og erobring af Sydamerika første gang fandt kartoflen, hvor den groede vildt i Andes-bjergene. og hvor de lokale stammer i årtusinder havde nydt godt af den. Fra Sydamerika blev kartoflen fragtet hjem til Europa, og det menes, at danske søfolk bragte kartoflen til Danmark via Holland i 1719.

Vil du også være med til at forandre verden? Klik her og deltag i konkurrencen om en unik rejsemulighed

Vor nationaldrik
Alkohol og ikke mindst øl er en nagelfast del af den danske kultur, og af vores selvopfattelse som folkefærd. I Danmark har vi drukket øl i århundreder, og især i 1800-tallet satte en række store bryggerier sig på markedet, mens der hidtil var blevet brygget øl i snart hver et hus og baggård i landet.

Danskerne menes at have opdaget øllet i Tyskland, men allerede inden vi hentede drikken hjem til Danmark, var der blevet brygget øl ude i verden i tusindvis af år. Slår man op i de mange historiebøger om øllets oprindelse, er der bred enighed om, at den første øl menes at være brygget i Mesopotamien, nutidens Iran, for mere end 7000 år siden. Denne øl kan næppe sammenlignes med nutidens. Men måden at brygge øllet på, menes at foregå ud fra samme principper som i datidens Iran.

Hverdagsuniformen
Ingen forretningsmand med respekt for sig selv, ville i dag være foruden en solid samling slips. Det er fast del af jakkesættet, som i dag er blandt de mest populære former for tøj i verden, og som benyttes af alt fra senegalesiske kørelærere til norske fodboldspillere. Men måske havde alle disse mennesker måtte finde en anden måde at klæde sig på, hvis det ikke havde for Trediveårskrigen (1618-1648).

Her deltog kroatiske lejesoldater på fransk side, og ifølge historiske kilder var disse letgenkendelige med deres særlige Hrvati, et stykke stof de havde om halsen. Dette blev symbolet på kroaterne, og den unge Kong Ludvig d. 14 af Frankrig begyndte under krigen at gå med selvsamme Hrvati. Dette gjorde den populær blandt adelen, og sidenhen blandt høj og lav i hele verden.

Takt og tone
Få ting er så universelle som håndtrykket. En lille gestus, der har erobret stort set hele verden, og som er en af grundstenene i almindelig god opførsel overalt i verden. I dag, i hvert fald. Ser man derimod tilbage i tiden, har det ikke altid været sådan. I gamle dage blev der bukket og nejet, kindkysset og rakt tunge rundt om i verden, når folk skulle hilse på hinanden.

Vil du også være med til at forandre verden? Klik her og deltag i konkurrencen om en unik rejsemulighed

Håndtrykket kan spores mindst 2500 år tilbage i tiden, til de gamle grækere, hvor håndtrykket optræder på flere stentavler, og ifølge forskningen er det også her, håndtrykket som vi kender det, har sin oprindelse. Det ses som et tegn på at give, og at man ved at trykke hinanden i hånden viser, at man er ligemænd. I dag er håndtrykket helt normalt hos både mænd og kvinder, og ses også som et udtryk for en indgået aftale, hvad end det er på kræmmermarkedet eller af verdens mægtigste politiske figurer.

Laudrups forgængere
I England påstår de, at de har opfundet fodbold som sport. Mange i Danmark mener, at englænderne kan takke vikingerne for fodbolden, da det var dem, der i første omgang lærte englænderne at spille fodbold. Med de afhuggede hoveder fra engelske soldater. Det kan ikke helt udelukkes, at det er der, vi danskere historisk set har fået vores interesse for fodbold fra.

Derimod ligger det fast, at hverken danskerne eller englænderne opfandt selve fodboldspillet. Ifølge FIFA, er det tidligste sted, vi ved, der er blevet spillet fodbold således i Kina. Her spillede man Cuju, der betyder ”spark bold” for mere end 2000 år siden. For omkring 1800 år siden menes der at være blevet spillet fodbold i Grækenland, og det virker sandsynlig, at det er denne sport, der siden bredte sig ud over Europa, og resten af verden.

Flere annoncer