Annonce
20/11-17 09:03; Opdateret: 20/11-17 15:17

Sådan reddede vi verden: 3 overraskende opfindelser, der ændrede millioner af livSådan reddede vi verden: 3 overraskende opfindelser, der ændrede millioner af liv

Hvad skal der egentlig til for at redde verden, eller bare en masse menneskeliv? Gennem tiderne har mennesker stået over for andre store kriser, men løsningerne har tit været meget anderledes, end man kunne forestille sig. Vi giver dig her tre alternative bud på opfindelser, der har reddet millioner af liv.

storybild

En opfindelse er andet og mere en bare en opfindelse. Historien er fuld af eksempler på, hvordan tilsyneladende almindelige hverdagsopfindelser kan have stor betydning for vores hverdag, og måske endda redde menneskeliv. Foto: Scanpix

Vi mennesker har til alle tider været berejste. Vi har fundet vej til Jordens yderste afkroge, bosat så godt som alle tænkelige områder, og rejst omkring for at opdage, udforske og lære verden bedre at kende. Og for hvert nyt territorium, der er blevet fundet, er nye opdagelser og fremskridt blevet gjort.

Herunder kan du læse om tre opfindelser, der tilsammen menes at have reddet over én milliard liv. Og vi præsenterer dig for en mand, der i al beskedenhed påstås at være den mand, der har reddet flest menneskeliv i verdenshistorien, selvom kun de færreste af os kender hans navn.

Vil du også være med til at forandre verden? Klik her og deltag i konkurrencen om en unik rejsemulighed

A nice cup of tea
Briterne har altid været et berejst folkefærd, der har taget opdagelser fra hele verden med hjem. I 1800-tallet dækkede det britiske imperium store dele af kloden, og i denne periode begyndte industrialiseringen over det meste af den vestlige verden, og den rykkede rundt på demografien i mange lande. Folk begyndte i stor stil at rykke fra landet til byerne, hvor der var mere arbejde og flere penge at tjene. Få blev rige, og langt de fleste endte i byernes fattige kvarterer, hvor elendige leve- og boligforhold medførte sygdomme, der tog livet af mange mennesker. I Storbritannien var helbredssituationen mange steder bedre end i andre lande.

En af de mange ting, som briterne tog med hjem fra den store verden, var te. Den lille velsmagende kop varmt vand, de fandt i Kina. Ifølge et studie fra Colorado University spiller briternes store kærlighed til netop te en markant rolle i befolkningens relativt gode helbred i denne tid. Ikke pga. selve teens sundhed, men simpelthen fordi at man skal koge vandet for at lave en kop te. Det dræber bakterierne i vandet, og dermed blev en kop te en af de sundeste drikke, man kunne indtage på dette tidspunkt.

Det er svært at sige, hvor mange mennesker, der undgik dødelige sygdomme som følge af te. Men 1800-tallets England var et sted med stærkt overbefolkede byer, hvor der var minimal viden om grunden til mange sygdomme, og hvor efterladenskaber fra byernes millioner af dyr hobede sig op i gaderne, og fandt vej til drikkevandet. Dermed kræver det heller ikke den store fantasi at forestille sig, at de positive effekter ved teens ankomst i Storbritannien kan have reddet rigtig mange liv.

Verdens oversete redningsmand
”Den person, der har reddet flest liv i verdenshistorien”. Det er i al beskedenhed den beskrivelse, der gives af amerikanske Norman Borlaug. Mange kan i dag sikkert stadig huske historierne om de frygtelige sultkatastrofer i 1960’erne og 70’erne i Indien og andre lande i Sydøstasien.

Disse ses i dag meget sjældent, og det skyldes i høj grad Norman Borluag, der ses som grundlægger af den såkaldte ‘Grønne Revolution’. På sine mange rejser og studieophold i det fattigdomsplagede Mexico, så Borlaug hvordan fejlslagen høst truede bøndernes eksistens. Som følge af sine rejser blev Borluag foregangsmand for udviklingen af den såkaldte høj-udbytte dværghvede, der var resistent overfor næsten alle de plantesygdomme, der tidligere havde angrebet bøndernes korn og skabt hungersnød for millioner af mennesker.

Vil du også være med til at forandre verden? Klik her og deltag i konkurrencen om en unik rejsemulighed

Det var introduktionen af denne type hvede, som Borluag bl.a. tog med sig til Indien og Bangladesh, der i denne tid var hårdt plaget af dårlig høst og hungersnød. Og disse rejser var med til at skabe den såkaldte ‘Grønne Revolution’. Med den nye dværghvedes ankomst til Indien og andre lande, steg hvedeproduktionen mange steder til det dobbelte på få år, og er fortsat med at stige til i dag. Det har øget verdens samlede produktion af hvede markant, og har medført bedre muligheder for at brødføde befolkninger, og mindre hungersnød i verden. For dette arbejde modtog Borlaug i 1970 Nobels Fredspris.

Det var introduktionen af denne type hvede, som Borluag bl.a. tog med sig til Indien og Bangladesh, der i denne tid var hårdt plaget af dårlig høst og hungersnød. Og disse rejser var med til at skabe den såkaldte ‘Grønne Revolution’. Med den nye dværghvedes ankomst til Indien og andre lande, steg hvedeproduktionen mange steder til det dobbelte på få år, og er fortsat med at stige til i dag. Det har øget verdens samlede produktion af hvede markant, og har medført bedre muligheder for at brødføde befolkninger, og mindre hungersnød i verden. For dette arbejde modtog Borlaug i 1970 Nobels Fredspris.

Norman Borlaug menes derfor at være den person med flest reddede liv på samvittigheden nogensinde, og det anslås, at omkring én milliard mennesker i dag er i live takket være ham.

Når rod redder liv
​Vi har allesammen et sted, hvor vi roder med vores ting. I den skotske biolog Alexander Flemings tilfælde var det hans laboratorium, der altid var et stort rod. Her lavede han forskellige forsøg med diverse former for bakterier til medicinske eksperimenter.

Som soldat i første verdenskrig havde Fleming set utallige sårede soldater dø af infektioner på felthospitalerne, og havde siden drømt om at opfinde en form for medicin, der kunne slå infektioner ned.

Inden han i 1928 tog afsted på ferie, havde han i alt sit sædvanlige rod efterladt en petriskål med stafylokokbakterier i et hjørne af laboratoriet. To uger senere kom han hjem og opdagede, at bakterierne var blevet kontamineret af en svamp, som forhindrede bakterierne i at vokse. Og dermed var antibiotika opfundet.

Siden denne tilfældige opfindelse er antibiotika blevet en af lægevidenskabens vigtigste midler, og bruges i dag til at slå alverdens former for infektioner i kroppen ned. Ingen ved, hvor mange liv er blevet reddet som følge af antibiotika, men tallet løber uden tvivl op i mange millioner.Norman Borlaug menes derfor at være den person med flest reddede liv på samvittigheden nogensinde, og det anslås, at omkring én milliard mennesker i dag er i live takket være ham.

Flere annoncer